Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
270
Hvalredskabet er en saakaldet Spidsgranat-Harpun (Fig. 155),
men af to ulige Slags. Ved den ene springer selve Granaten, ved
den anden tjener Granaten som andet Skyts, fordi den ikke
sprænges, men Ladningen udskyder en Lansespids, som er indsat
i Fyldehullet. I Billedet ses Projektilet i Fig. 2 og Raketten med
Forlængelse i Fig. 3. Projektilet er fraskruet for at vise Modhagerne.
Naar Raketten med Tilbehør er indsat i Kanonen eller Bøssen, som
hviler paa Gaffelen (h), vil Øjet (g) med Linen (/') hænge frit ned
fra Mundingen. Skærmen (c) værner Skytten under Affyringen,
som fremkaldes ved Pistolen (c/). Raketten fører under sin Gang
Linen i den Stilling, som den har i Fig. 3. Saasnart Bomben
springer i Hvalens Krop og Linen strammes, frigøres Modhagerne
og bringes i Stilling, hvorved Hvalen holdes last.
Vort Billed viser et amerikansk Sprængvaaben til Hvaldrab.
Ved dets Hjælp vil det ikke være vanskeligt at opfatte en Beskri-
velse af Hvalvaabnene, som vi laaner fra Kapt. Juel. Der er to
Slags Spidsgranatharpuner; een, hvor' selve Granaten springer, og
en anden, hvori denne tjener som et andet Skyts, idet den holder
sig hel, medens Ladningen udskyder en Lansespids, som er indsat
i Fyldehullet. De første bruges mest. Der er flere Konstruktioner;
men Principet er det samme for dem alle, nemlig en Granat, paa-
skruet Harpunen, og hvis Ladning tændes, naar et med Syre fyldt
Glasrør knuses. Granaten er ved en Skrue forbunden med Har-
punen; dersom den har almindelig Spidsprojektilform, indsættes i
dens Spids et trekantet Lansejærn. I et Hul i Skruen er indsat et
ved et Blikrør og Guttaperkapakning værnet Glasrør, som er fyldt
med Syre. Harpunen har for det meste tre Klør, som før Afskyd-
ningen holdes i Stilling ved Hjælp af et Bindsel, der stryger sig
fra, saasnart Harpunen sidder i Hvalen. Kloerne slaar da ud i en
næsten ret Vinkel, efter at der gaar Kraft paa dem, hvorved Glas-
røret knuses af den nederste Del og Granaten springer. Til de
mindre Hvaldyr, saasom Næbhvalen eller Knølhvalen bruges et
mindre Hvalvaaben af Remingtonkonstruktion. Harpunen har i
dette Vaaben kun to Klør og i Stedet for Granat et Lansejærn. En
Granats Længde er 0,32 Meter, den vejer 9 Pd. uden Ladning og
Krudtladningen er to Pd.
Til Udskydningen bruges en 3^2 Fod lang og 1340 Pd. tung
Kanon af tre Tommers Kaliber. Den hviler i en Jærngaffel, som
kan drejes. Linen er af Hamp, 300 Favne lang og vejer 3200 Pd.
Desuden er Fartøjerne udstyrede med en Akkumulatorstrop, sam-