Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
285 seender tidssvarende Fremgang i det islandske Fangstarbejde, og ikke mindst ved Fangsten af Torskefiskene, men i Hovedsagen er det endnu i Hovedtrækkene, som det fra gammel Tid har været. I de danske Farvande er al Torskefangst et Kystfiskeri, og det er kun Undtagelser, at der fra de sydvestjyske Pladser og fra en- kelte nørrejyske Kattegatshavne bruges Dæksfartøjer. I den senere Tid har Motorbaade for en Del afløst den vestjyske Kysts aabne Baade, som fra gammel Tid var i Brug og som indskrænkede Fangsten til de nærmeste Fangepladser. Medens Torsk fanges over- alt langs de danske Kyster, er det egentlige Kullerfiskeri derimod indskrænket til Vestkysten, til Skagerrak og til den Del af Kattegat, som ligger nord for Læsø. Medens Kullerne alene fanges ved Hjælp af Krogredskab, enten Bakker eller med Haandsnøre, drives Torskefangsten tillige med Garnredskab, enten med Sættegarn eller med Ruser foruden den Medfangst, som sker, naar Bundgarn er udsat, for hvad der vil gaa i dem, eller naar Vaad drages. Men i Hovedsagen sker den langt overvejende Torskefangst i Farvandene indenfor Skagen ved Hjælp af Krogredskab. Dette ligger i Sagens Natur: Ruser kan ligesom Bundgarn kun sættes, hvor Vanddybden er forholdsvis ringe. Medens Torskegarn kan sættes overalt, er de ikke i alminde- ligere Brug; det er mest i Store Bælt og i Øresund, at man træffer dem. Fangsten i Garn og paa Krogredskab giver ikke saa faa døde Fiske, hvilket skader Fiskernes Udbytte, fordi Torsken er mest søgt som Kvasefisk d. v. s. som levende Vare. Hvor Forholdene derfor tillader det, drives Rusefiskeriet med stor Omhu, med en lige saa stor, som naar det gælder Fangsten af Blankaalen. Man kan sikkert forudsætte, at i Almindelighed er Indretningen af en Ruse almindelig kendt, denne Garnsæk, som i sin Længde holdes udspændt ved Hjælp af »Bøjler« eller Ringe, enten af Træ eller af Metal. Da Fiske nok til en saadan aaben Sæk kunde finde Vej ind, men lige saa let atter ud, er der til Bøjlerne fæstet de saakaldte »Kalve«, nemlig tragtdannede Garn, hvis Aabning ven- der indefter, hvorved den i et Bøjlerum indtrængte Fisk hindres i at hitte ud igen, vanskeligere og vanskeligere for hvert Bøjlerum den passerer hen efter Rusens Afslutning. Imidlertid er det ikke nødvendigt, at der er en Kalv for hver Bøjle; er der en Bøjle eller