Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
285
seender tidssvarende Fremgang i det islandske Fangstarbejde, og
ikke mindst ved Fangsten af Torskefiskene, men i Hovedsagen er
det endnu i Hovedtrækkene, som det fra gammel Tid har været.
I de danske Farvande er al Torskefangst et Kystfiskeri, og
det er kun Undtagelser, at der fra de sydvestjyske Pladser og fra en-
kelte nørrejyske Kattegatshavne bruges Dæksfartøjer. I den senere
Tid har Motorbaade for en Del afløst den vestjyske Kysts aabne
Baade, som fra gammel Tid var i Brug og som indskrænkede
Fangsten til de nærmeste Fangepladser. Medens Torsk fanges over-
alt langs de danske Kyster, er det egentlige Kullerfiskeri derimod
indskrænket til Vestkysten, til Skagerrak og til den Del af Kattegat,
som ligger nord for Læsø. Medens Kullerne alene fanges ved
Hjælp af Krogredskab, enten Bakker eller med Haandsnøre, drives
Torskefangsten tillige med Garnredskab, enten med Sættegarn eller
med Ruser foruden den Medfangst, som sker, naar Bundgarn er
udsat, for hvad der vil gaa i dem, eller naar Vaad drages. Men i
Hovedsagen sker den langt overvejende Torskefangst i Farvandene
indenfor Skagen ved Hjælp af Krogredskab. Dette ligger i Sagens
Natur: Ruser kan ligesom Bundgarn kun sættes, hvor Vanddybden
er forholdsvis ringe.
Medens Torskegarn kan sættes overalt, er de ikke i alminde-
ligere Brug; det er mest i Store Bælt og i Øresund, at man træffer
dem. Fangsten i Garn og paa Krogredskab giver ikke saa faa døde
Fiske, hvilket skader Fiskernes Udbytte, fordi Torsken er mest søgt
som Kvasefisk d. v. s. som levende Vare. Hvor Forholdene derfor
tillader det, drives Rusefiskeriet med stor Omhu, med en lige saa
stor, som naar det gælder Fangsten af Blankaalen.
Man kan sikkert forudsætte, at i Almindelighed er Indretningen
af en Ruse almindelig kendt, denne Garnsæk, som i sin Længde
holdes udspændt ved Hjælp af »Bøjler« eller Ringe, enten af Træ
eller af Metal. Da Fiske nok til en saadan aaben Sæk kunde
finde Vej ind, men lige saa let atter ud, er der til Bøjlerne fæstet
de saakaldte »Kalve«, nemlig tragtdannede Garn, hvis Aabning ven-
der indefter, hvorved den i et Bøjlerum indtrængte Fisk hindres i
at hitte ud igen, vanskeligere og vanskeligere for hvert Bøjlerum
den passerer hen efter Rusens Afslutning. Imidlertid er det ikke
nødvendigt, at der er en Kalv for hver Bøjle; er der en Bøjle eller