Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

286 et Par imellem Kalvene, bliver derved Bøjlerummene større og følgelig rummeligere for de indtrængende Fiske. Fiskene ledes ind i Rusen ved Hjælp af tvende »Arme«, som staar ud fra den som et Par Vinger og som paa en Maade samler Fiskene ind efter Bøjlerunimene. Til Rusen ledes Fiskene fra først af ved Hjælp af Raden, en Garnvæg, som fra Fladvandet ved Kysten er ført udefter og ind paa Rusen imellem dennes Arme. Raden holdes udspændt, ligesom hele Rusen, ved Hjælp af Rusepæle eller »Krabber«, d. v. s. Stenankere, og holdes desuden i Stilling mod Bund og Vandbryn ved Sten eller andet Sænkeæmne i Underkanten og ved Flaad i Overkanten. Saa snart en Fisk paa sit Træk støder mod Raden enten fra den ene eller fra den anden Side, vil den i Almindelighed følge denne ud efter, komme indenfor Armenes Rækkevidde og Fig. 1(52. Rusens Udvikling. derved ledes ind i Rusen og fra det ene Bøjlerum i denne til det andet, indtil den standser i det sidste, hvor Rusesækken er fast lukket ved et Bindsel. Rusen er ikke lidet forskelligt indrettet, eftersom den bruges til Fangst af den ene eller den anden Fiske- art eller eftersom de forskellige Egnes Fiskere har fundet det hen- sigtssvarende at danne den. Men for de mange Enkeltheder, som dansk Rusebygning frembyder, kan der ikke her redegøres. Der- imod kan det have sin Interesse at fremhæve, at Rusefiskeriet ikke noget Sted har udviklet sig saa sindrigt og ejendommeligt, som i de danske Smaavande. Derfor kan det ogsaa have sin Interesse, at følge eller gisse, saavidt muligt, dets Oprindelse. Det er en Kendsgærning, at naar Havet ved Ebbetid trækker sig tilbage fra Strandbred og Landgrund, saa at denne for en Del tørlægges, vil der hist og her i dens Lavninger blive staaende noget Vand, og det samme er ogsaa Tilfældet, hvor der paa den tørlagte