Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
20 der ligner et lille Øje skinner med grønt Skær. Denne Fisk blev f. Eks. fremdraget med Vertikalnættet paa 15 000 Fods Dybde i Syd- Atlanterhavet. Men man har ogsaa truffet den paa langt mindre Dybder, og det Eksemplar, man først lærte at kende, blev endog af en amerikansk Naturgransker taget, medens det flød i Vandskorpen. Paa »Talismantogtet« traf man den samme Art paa 4200 til 4500 Fods Dybde udenfor Marokkos Kyst. Det er ikke store Dyr, højst 13—14 Centimetre lange. De er saa mørke som sort Fløjl og som alle Dybhavsfiske har de et meget stort Gab, hvis Underkæve særlig er udstyret med mange stærke og spidse Tænder. Andre Fiske er udstyrede med talrige Lysgivere langs hele Kroppens Underside, paa hvis Midte de endog ligger i Dobbelt- række. Deres Lys omgiver Fisken som med et Lysskær nedefter og sætter dem derved i Stand til at opdage, hvad der rører sig under dem. En Art af disse Stomiatider (Stomias boa) er omtrent en Fod lang, saa at den utvivlsomt hører til Dybets værste Rovdyr. Man Fig. 23. En Stomias. har fanget den i Gascognebugten paa omtrent 6000 Fods Dybde. Paa den tyske Ekspedition fangedes en anden Art paa lignende Dybder. Den var endnu stærkere udstyret med Lysgivere, idet den S—9 Tommer lange Fisk havde fire Rækker af dem, ialt 340, langs Bugsiden, foruden et Par under Øjnene. Denne Fisk (Fig. 23) udmærker sig desuden ved en overordentlig lang Skægtraad, som i Spidsen er fjerdelt i liere Straaler, der, ligesom de lange Straaler i Bugfinnen, ender i ejendommelige Knopper. Hos nogle Fiske fra Dybet er selve Øjnene Lysgivere. Saa- ledes har Dybvandshajer en ganske særegen Glans. Vi lærer altsaa af alle disse lysende Organer, at i de store Havdybder kan for visse Fiskes Vedkommende Mangelen af Sollys ■erstattes ved Fosforskær, idet enten hele Fiskekroppen eller Dele af denne lyser op. Hos andre Dybhavsfiske synes Lysgivningsevnen at være ringe eller endog helt at mangle. I sidste Tilfælde kan Øjet kun tjene til at opfange det Lys, som de lysende Fiske afgiver. Men hvorledes