Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

21 skal man tænke sig, at de helt blinde Fiske har det? En saadan er den i Fig. 24 gengivne Barathromis bicolor, som tilhører Atlan- terhavets Dybder. Denne Fisk har en næsten gennemsigtig, rødlig Hud, saa gennemsigtig, at man kan se Blodkarrene og deres Grene. Derimod er Indvoldene ikke synlige, fordi Bughulen indvendig er mørkfiolet. Derved bliver Fisken tvefarvet. Øjnene er aldeles uudviklede, men paa deres Plads finder man et Par Gruber, som har et gyldent Skær. Adskillige Dybvandsfiske er, om end ikke helt blinde, dog ud- styrede med saa smaa Øjne, at man ikke kan tænke sig, at de har megen Nytte af dem, og heller ikke har de nogen Lysgiver, som kan hjælpe paa de svage Øjne. Men i saa Tilfælde træder andre Organer til, som gennem en særdeles Føleevne gør det muligt for disse Fiske at famle sig frem i Dybets Verden og finde frem til den højst nødvendige Føde. Ved nærmere Undsøgelse af saadanne Fiske, Fig. 24. En Blindfisk. undgaar man ikke at undres over den Udvikling, som enten Føle- traade omkring Munden eller Straalerne i Finnerne kan have naaet. En saare almindelig udbredt Fiskeslægt i Atlanterhavets liere Tu- sinde Fod dybe Afgrunde er Bathygadus-Slægten (Fig. 25). Den her afbildede Art er en ret mægtig Fisk, idet den bliver omtrent tre Kvarter lang. Medens andre Fiskes Brystfinnestraaler i Regelen er samlede i en fælles Hud og ved dennes Udspilen danner som en Vifte, ved hvis Hjælp Fisken kan ro sig frem eller holde sin Krop i Ligevægt, er Straalerne i Brystfinnen hos Bathygadus bievne til lange Traade, virkelige Følere, som Fisken kan række ud fra sig som Følehorn, der enten mælder, at der er et Bytte i Nærheden eller ogsaa en Fjende, den skal vare sig for. Slige Traade, som for Resten ogsaa sidder paa Hovedet og i Ryggen, tjener tillige til at gennemsøge Dyndet og finde de i dette værende Orme. I det man samler Billedet af alle disse mærkelige Dyreformer og tænker sig deres Færd, indfinder sig uvilkaarligt det Spørgs-