Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

22 maal, hvilke af dem der er bedst tilpassede. Skulde det være de pragtfulde Stomiatider, som funkler af Lysgivere, Malacosleus med Fyrtaarn foran paa Hovedet eller den skumle Bathygadus? Det kan hænde, at det er denne sidste. De lange Følere, et Slags Stokke i en Blinds Hænder, tillader at opfatte Omgivel- serne, at finde Føde, medens Øjnene skuer vidt omkring og møder en farlig Fjende, hvis Lys omgiver den og røber den. Selv kan Bathygadus i Farens Øjeblik flygte uden at efterlade det ringeste Spor. Madspørgsmaalet er den ledende Kraft i Havet, som paa Jorden. Hvor Kløgt alene ikke kan skaffe Føden, maa Haanden tage fat og mangler denne, er det andre Redskaber, tit de mærkeligste, som maa hjælpe til al skaffe Livs- opholdet. Hos nogle Dyb- havsfiske er endog Mund- delene saa ejendommeligt udviklede, at selve Kæverne er bievne lil Mederedskaber og udfører det Arbejde, som hos andre Fiske er tildelt Føletraadene. (Fig. 26.) Desuden er Kæverne ikke alene Følere, men til- lige er de her Griberedskaber, ti de er udstyrede med talrige fine Tænder. For Resten er der i mange Tilfælde et vist Sam- menhæng imellem Øjnes og Munddeles Bygning, i det flere storøjede Fiske har paafaldende lille Gab, og omvendt kan der til de mest løjerligt formede Munddele slutte sig helt smaa Øjne. Enkelte Fiske synes at have saare vanskeligt ved at opsøge den Føde, som er dem tjenlig, og de har da en virksom Hjælp deri, at deres Gab er saa over- ordentlig stort, at det er som en sand Afgrund, hvori Byttet uforvarende kan styrte. Det bedste Eksempel i saa Henseende har man i en Dyb vandsa al Fig. 25. Bathygadus.