Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

(Megalopharynx), P elek an fis ken, som af og til er bragt op fra Dyb- der paa indtil omtr. 10 000 Fod. Den første Eksemplar af disse Dyb- vandsaal blev opdaget 1882 uden for Marokkos Kyst paa »Travail- leur-Ekspeditionen« i en Dybde af 7000 Fod. Den er omtrent tre Kvarter lang og har en særdeles spinkel Krop, som let gaar itu. Huden er ganske sort og blød som Fløjl. Mærkeligst formet er dog Hovedet. Det er nemlig kun lille, som hos hele Aalefamilien, i Sammenlig- Fig. 26. Labichthys. ning med Kroppens Længde, men Kævernes Bygning og Omfang gør Hovedets Udseende saa forunderligt, at man ikke kender dets Lige. (Fig- 27.) Hos disse Dybvandsaal er nemlig de Knokler, der, som hos alle Fiske, hæfter Kæverne til Hjærnekassen, overordentlig lange, hvorved Mundvigerne ligger langt bagtil, saa langt, at der fra Snu- den til dem er halvfjerde Gang saa meget, som hele Hjærnekassens Længde. Heraf følger, at der kan dannes en overmande stor Mundhule ikke alene imellem Overkæven og Hjærnekassen, men ogsaa imellem Underkævens Grene, og denne Mundhule er udklædt Fig. 27. En Dybvandsaal. med en meget elastisk Hud. Mundhulen er som en stor Sæk, der i meget minder om Pelekanens store Hudpose. Dybvandsaalens tøde ophobes i denne Sæk og det er ikke usandsynligt, at den endog tildels opløses i den. Den minder i saa Henseende om en anden Dybhavsfisk Chi asm o dus niger (Fig. 28) fra Nord-Atlan- terhavet, hvor den er taget fra 9000 Fods Dybde. Denne Fisks Kæveknokler kan ogsaa skyldes fra hverandre og derved kan Svæl-