Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

333 endog set den Slags Fartøjer med en Drægtighed af indtil 193 Tons og som kunde rumme henad 5000 Centner Fisk. De gammeldags Haandfiskere, som fiskede fra Dæk, havde kun en Jolle med sig. Men saa snart man indførte Dory’en (Fig. 160) og fiskede fra den, blev det almindeligt, at hver Mand, und- tagen Skipper og Kok, fik sin Dory, og det er nu Regelen, at der til et Fartøj hører 8—20 Doryer, hvilket retter sig efter Far- tøjets Størrelse. Doryerne er for det meste omtrent 13 Fod lange i Bunden. Om Natten eller i uroligt Vejr stables de i to eller tre »Reder« med Bunden nedefter. Naar Doryen sættes i Vandet, ud- styres den med Anker og Ankerline, et Par 8 Fods Aarer, to Haand- liner, en Kurv til Agnen, en Madtejne, en Klæp til at slaa i Fisken o. fl. andre Sager. Desuden faar Dory-Manden en Harpun med sig, dersom der er Hajer paa Fiskepladsen, og endvidere Redskab til Fangst af Blækfisk og Fugle, naar Aarstiden tillader at fange disse, som da bruges som et godt Agn. Ellers bruges i Alminde- lighed, men noget uens paa de forskellige Banker, Sild og saltet Sandmusling. Som typisk for det amerikanske Bankfiskeri’s Krogsæt kan tjene det saakaldte »St. George’s Gear«, saaledes kaldt, fordi det bruges paa St. George’s Banken, hvor over Tusende Mænd fra Gloucester fisker. Det er for Resten interessant at se opgivet, at henimod Slutningen af forrige Aarhundrede disse Gloucester-Fiskere (1200 Mand) var af sær blandet Nationalitet, idet nemlig kun en Tredjedel var Ameri- kanere, mens en Tredjedel var Engelskmænd og den sidste Tredje- part var delt imellem Svenskere, Portugisere og nogle andre Natio- ner. Linen er af damptjæret Bomuld, 900 Fod lang og samlet af seks sammensplidsede 25 Favns-Liner. Linen er skudt op i en Bøtte med hullet Bund, for at Vandet kan drive fra, og den er gennem et Par af Bøttebundens Huller fastbunden, for at den ikke skal løbe ud. »George’s Gear« er sammensat af følgende enkelte Dele: Et Stykke Jærn- eller Messingtraad, omtrent 12—15 Tom. langt, fra tre Ottendele til en halv Tomine tykt og med en Øsken i den ene Ende, hvori Linen er fastgjort; det kaldes »Halen« (the tail). Halens modsatte Ende er støbt fast i »Blyet«, et langt, kegle- dannet Sænke, der vejer 8 Pund, og som er omtrent to Tommer tykt i det brede, skraat afskaarne Fodstykke. Fra Blyets nedre Del udgaar til Siden, i en Længde af omtrent 10—12 Tommer og bøjet noget nedefter, et Stykke Traad af samme Tykkelse som »Halen«. Det har faaet Navnet »Hesten« og ved dennes frie Ende