Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Fangstens kortvarende Friskhed uden for Vandet har længe hindret de tidligste Tiders Fiskere i at bruge den som Han- delsvare i færsk Tilstand. De havde Møje nok med at komme paa Havet, og meget langt fra Fiskepladsen har de ikke kunnet sejle med Fangsten. Lige saa møjsommeligt havde de ved at bringe den færske Fisk over Land, og lidet lønnende vilde det ogsaa have været, fordi der næppe oppe i Landet har ligget større Bopladser eller Byer. Det er derfor sandsynligst, at forinden nogen almindelig Han- del med Fiskefangstens Udbytte kunde udvikles, maatte Fisken være bragt i en Tilstand, som muliggjorde, at den kunde føres omkring, taale en længere Tids Rejse. Fiskens Tilvirkning har været et nødvendigt Vilkaar for en mere omfattende Fiskehandel. Desuden taler en anden Omstændighed for Tilvirkningens Frem- komst for en større Handelsomsætning, nemlig den, at det til Tider var en Nødvendighed at kunne gæmme noget af en rigelig Fangst til Tider, hvor det af en eller anden Grund var knapt med Fisk. Ingen Fremgangsmaade har fra først af været nærmest for at gøre Fisken holdbar, end at tørre den. En paa Stranden liggende vindtørret Fisk har været Forbilledet. Man har tidligst ligefrem ladet Luften udtørre eller uddrive Vandet af den Fisk, man vilde gæmme til senere Brug. Saaledes sker det endnu lige fra Nutidens lidet kultiverede Folkestammer og til Fiskepladser, som er under den stærkeste Paavirkning af Storindustri og Handel. Vindtørret Fisk har efter alt at dømme været den tidligste Form for Hande- lens Fiskevarer. Fordi Vindtørringen er den billigste Tilvirknings- maade, har den holdt sig. Vi kender endnu Bergfisken eller Stok- fisken, Rodskær, tørret Flynder, tørret Sild osv.