Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

378 maa være tilstrækkeligt endnu kun, at notere den Kendsgærning, at efterhaanden har den ene sildesaltende Nation lært af den an- den, saa at for Tiden er der ikke nogen større Ulighed imellem den »Mattjes« (d. v. s. Jomfrusild), som kommer fra Norge og den hollandske. Men hvad der er værd at notere, er den Kendsgærning, at Norge, foruden til sit eget Brug, kan fra sine Fiskebrygger (Fig. 212) sende til Udlandet, det ene Aar med det andet, salt Sild til en Værdi af 13 Mili. Kroner. Forinden vi forlader Silden, fortjener det at nævnes, at Nord- amerikaneren ogsaa bruger Silde røgning, men at han ikke nær paa selve Røgeriet anvender den Omhu, som nu er almindelig i Evropa. Endog større Røgerier opføres af de simpleste Materialer og saa lidet holdbare, at en ordentlig Storm tit omstyrter hele Bygningen. Det gælder eller galdt kun om at have et Skur, hvori man kunde fremkalde tilstrækkelig Røg og ved Hjælp af Luger lede Røgen saa godt som muligt omkring den hængte Fisk. Men man byggede Røgerierne ret store, endda saa store, at en Røgning kunde omfatte Sild til 10,000 Kasser. En amerikansk Sildekasse er indvendig maalt gennemgaaende Tom. lang, 7x/2 Tom. bred og 4 Tom. dyb. Det synes som om man for en stor Del har bygget Røge- rierne saa billige og saa tarvelige som muligt, fordi Skaden saa ikke var saa synderlig, naar der ved Lejlighed gik Ild i hele Redeligheden. Det galdt om billigst og hurtigst at faa Silden røget og omsat. Det er den samme Sparsommelighed med Tiden, som viser sig i den Maade, hvorpaa Silden behandles, forinden den kommer i Røgeriet. Saa snart Fiskeren, og han røger for det meste selv sin Fangst, har denne bjærget, binder han sine Oljetøjsbukser tæt og fast om Støvlerne, og »træder« saa Fisken ud, som det hedder, for at faa Skællene løse. Han sparker nemlig ligefrem med Foden frem og tilbage igennem Sildebunken, vader gennem Silden, som ligger i Baaden. I Løbet af en halv Time er en Sildemasse, som kunde fylde fire til fem Oksehoveder afskællede; en noget læmpe- ligere Maade er at skovle Silden, indtil den har mistet Skællene. Der maa naturligvis vises en vis Omhu ved begge Fremgangsmaa- der, fordi Silden ved en for haard Behandling ellers bliver brudt og ødelagt. Men Amerikanerne forlanger, at en godt behandlet, røget Sild ikke maa have Spor af Skæl. Efter at Silden er skyllet, saltes den, vaskes paany og bringes saa paa store Borde, hvor den spiddes