Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
381
Vejrliget er til det. I fugtigt Vejrlig bunkes Fisken og dækkes,
hvilket ogsaa er Tilfældet om Natten. Klipfisketilvirkningens gode
Udfald afhænger for en meget stor Del af den Omhu, hvormed
Tørringen udføres og af de naturlige Vilkaar paa Tørrepladsen. En
af Grundene til den islandske og færøiske Klipfisks Fortrin er den,
at den Klippebund, hvorpaa Fisken bredes til Tørring, er hulret
og med megen Virkning tørrer Fisken nedenfra, mens Luft og Sol
virker ovenfra; det haarde Granitfjeld kan ikke optage Fiskens
Væde. I Frankrig bliver den fra Newfoundlands Fiskeriet hjem-
bragte Saltfisk tørret under Tag i større Skure med godt Lufttræk
og som desuden kan værne imod Solvarmen.
Saa snart Tørringen er gennemført, bringes Klipfisken i Lager-
boderne (Fig. 214), hvor den stables til den afhændes. Hvor de
naturlige Vilkaar ikke tillader Fiskens Tørring paa Jord eller Klippe,
men alligevel en mere direkte Lufttørring end i Frankrig er ønske-
lig, f. Eks. i Nordamerika, enten det saa er i Øststaterne, saasom i
Massachusetts, hvor Klipfiskevirkningen er en gammel Industri,
eller ved Stillehavet, maa man hjælpe sig, som Forholdene tillader
det. Man skyr ikke de største Udlæg for at gøre det muligt, at
producere den saa meget yndede og saa gode Handelsvare, som
Klipfisken er, samtidig med, at man støtter Fiskerigærningen.
Klipfisketilvirkningen ved Stillehavet har ikke været længe i Gang;
den begyndte først 1864 og den var allerede ved Aarhundredets
Udgang oppe paa en Produktion af fem Millioner Pund. En stor
Del heral udføres til Avstralien, Hawaii og Asien. Men Klipfisken
laar ved Stillehavet en særegen Behandling, forinden den sendes i
Handelen. Den bliver nemlig lavet til den saakaldte »benløse
Torsk«. Desuden tørres nogle faa pCl. af Torsken til Stokfisk.
Fremstillingen af »benløs Torsk«, skriver en engelsk Forfatter,
er uden 1 vivl den vigtigste Udvikling i Tørfiskindustrien, som
skyldes det nittende Aarhundrede. Allerede forinden 1870 følte
man Nødvendigheden af at give Klipfiskekødet en bedre Form end
den, som den hidtil kendte Klipfisk havde. Man krævede det
tørrede Fiskekød pakket i Smaapakker af bestemt Vægt og saa-
ledes, al de indeholdt Fiskekød og ikke andet. I 1868 blev der
udtaget et Patent i saa Henseende for en Fremgangsmaade, hvor-
ved først Skind og Ben fjærnedes og Kødet endda blev raspet og
ved Presning blev frigjort for den i det værende Fedt og Olje.
Derefter tørredes Kødet f. Eks. paa Metalplader, som ophededes
ved Dampledninger under dem, og efter et Par Timers Forløb