Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

28 I en Dybde af 3000 Fod er Vandets Varmegrad allerede nede ved 4.4° C. og aldeles uafhængig af Varmegraden i Vandskorpen. Fra de største Dybder og i det mindste op efter indtil 6000 Fod er Varmegraden alligevel lidt over Frysepunktet. Derfor er Varme- graden ingen Hindring for de virkelige Dybvandsfiskes Udbredelse. Sikre Dybderegioner, indenfor hvis Grænser og til dem bundne, ejendommelige Fiskearter lever, kan ikke eftervises. Dybderne fra 1200—3600 Fod har tværtom talrige Fiske, som meget minder om dem, som er knyttede til Overfladen eller grundet Vand. Men medens det efter de hidtil gjorte Iagttagelser ikke sikkert har kunnet af- gøres, hvor højt Dybets Fiske kan taale at færdes fra Bunden og opefter, har man derimod kunnet afgøre, at det i Hovedsagen er samme Form eller kun noget læmpede Former, hvorunder Fiskene fra kolde eller tempererede Jordbælter eller fra det aabne Hav op- træder. Mærkeligt nok er der imellem Dybvandsliskene kun faa Bruskfiske (Hajer osv.) og de gaar ikke dybere end 3000 Fod, medens man har taget Benfiske fra omtrent 16 000 Fods Dybde. Selvfølgelig er det ikke alene Fiske, man træffer i de store Havdybder. Et Utal af alle Slags hvirvelløse Dyr lever ogsaa der- nede, saa godt som udbredt gennem hele Vandmassen over Afgrun- dene. Det gælder om de lavere Dyreformer, som om Fiskene, at Dybden ikke sætter nogen Grænse, enten man søger i de kolde Have eller under Ækvator. Fra en Dybde af omtrent 14 000 Fod optog saaledes den tyske Dybhavsekspedition særdeles store Slim- dyr (Foraminiferer) (Fig. 29), foruden forsk. Pighude osv. De talrige Organismer, som færdes imellem Havets Overflade og dets Bund, har, hvad man allerede af de foregaaende Sider har lært, en ikke ringe Overensstemmelse med den Fauna, som til- hører Havets øvre Flade. Dog er der ogsaa en Del, som udmær- ker sig ved ejendommelige Former. Efter Mængden af levende Organismer mener Prof. Carl Chun, at kunne skælne imellem tre Regioner, Etager kalder han dem, over Havdybet. Den øverste Etages Grænse sætter han ned efter til en Dybde af omtrent 250 Fod, og han karakteriserer den der- ved, at lavere Planteorganismer i den under Sollysets Paavirkning trives særdeles godt. Den anden Etage indtager Rummet ned efter indtil en Dybde af omtrent 1000 Fod. Etagen udmærker sig der- ved, at i den udvikler der sig kun faa Planteorganismer, og at disse,