Frihavnen ved Kjøbenhavn
Til Orientering

9 næste Højvande. Floderne sande uafbrudt til, saa at t. Ex. Hamburg maa anvende over 500,000 Rmk. aarligt blot for at holde Løbet passabelt ved Højvande for Skibe med 18 Fods Dybgaaende. Større Skibe kunne overhovedet ikke naa op til Byen med fuld Ladning; dette volder betyde- lige Udgifter til Lægtere og mange dermed forbundne Be- sværligheder og Tidsspilde. Trods de langt mindre Udgifter til Lods og Bugsering, Skibsudgifter, og skjøndt Kjøbenhavn ingen Udgifter har til Oprensning af Farvandet udenfor Havnen, er Kjøbenhavns Havn dog en af de dyreste og kostbareste, langt dyrere end Ham- burgs og Bremens. Og hvorledes foregaar saa Losning og Ladning i Losse- og Kjøbenhavns Havn og hvorledes i Hamburgs og BremensLade-Forhold, Havne? I disse Havne lægger Skibet til Bolværk, 1 å 2 Dampkraner kjøres op ved deres Side, og Losningen sker ved disse umiddelbart fra Skibet til de store, over- dækkede Vareskure, saa at Varerne under Losningen kun meget lidt udsættes for Vejrligets Indflydelse. Skal Varerne atter indlades i andet Skib, kan de i Vareskurene om- pakkes og underkastes anden mindre Bearbejdelse. Skal de oplægges i Pakhus, sker dette direkte fra Skurene, ogsaa ved Maskinkraft. Skal de føres bort paa Jærnbane eller Vogn, sker ogsaa dette med det mindst mulige Arbejde og Tidsspilde. I Kjøbenhavn derimod! Her er kun en lille Del af Havnen i Forbindelse med Jernbane. Dampkraner ti] Los- ning og Ladning af Skibe kjende vi næsten ikke. Kun faa af vore Pakhuse kunne losse og lade direkte; naar Varerne ere bragte i Land ved Skibets egen Dampkraft eller ved Haand- kraft, maa de i Reglen ved Haandkraft læsses paa Vogne for, at kjøres til Pakhus. Skulle de sendes bort med Skib