Frihavnen ved Kjøbenhavn
Til Orientering

44 Frihavnen bør yde fornøden Plads; ogsaa til videre Be- arbejdelse, til den egentlige Industri maa der skaffes Plads med gunstigst mulige Vilkaar for dens Trivsel, altsaa med lette Transportforhold og Fritagelse for ufornøden Toldkontrol. Der er derfor god Anledning til at spørge, om den projekterede Havn mecl det til den paatænkte Areal ikke er for lille. Hamburgs Frihavn omfatter et Areal af c. 1600 Tdr. Land, vor her projekterede Havn har kun et Areal af c. 105 Tdr. Land, Vandarealerne ibe- regnecle. Selv med meget beskedne Forventninger om den Trafik, vi ville kunne skabe i Frihavnen, vil det angivne Areal fremtræde som meget indskrænket. Der maa derfor i Tide Udvidelighed. drages Omsorg for at bevare og sikre Muligheden, for en Udvidelse. Det er klart, at naar Frihavnen aabnes og trækker en større Trafik ad den hidtil kun afsides be- liggende Bykant, saa ville de derværende Arealer stige i Værdi. Hidtil ubebyggede Arealer ville blive bebyggede; Villa-Kvarterer som Rosenvænget, Strandpromenaden, Kalk- brænderivej o. s. v. ville i større eller mindre Udstrækning blive bebyggede med store Kaserner. Hvert Aar, der gaar, vil derfor mere og mere vanskeliggøre en Udvidelse af Frihavns-Arealet mod Landsiden. Naar Frihavnens Vestgrændse først er fastslaaet, vil der derfor næppe nogensinde kunne være Tale om Ud- videlse ad denne Kant. Vestgrændsen bør derfor straks lægges saa vestligt, som det er muligt uden uforholds- mæssige Udgifter, og i hvert Fald bør den ikke lægges længere mod Øst end langs den nuværende Strandprome- nade og Sibbernsvej, selv oin derved nogle private Arealer inddrages i Frihavnen. Hvad de derliggende Fabriker an- gaar, ville de meget vel kunne holdes udenfor Fri- havnen, indtil Ejerne selv maatte ønske dem inddragne