Frihavnen ved Kjøbenhavn
Til Orientering

2 læmpelige Vilkaar, er mindre følelig for de enkelte Samfunds- medlemmer, men som det i Længden er umuligt at fort- sætte. De af os til Udlandet solgte Obligationer ere allerede i stor Udstrækning begyndt at vende tilbage, og Udsigten til yderligere Udførsel af Obligationer eller andre Værdi- papirer er væsenligt spærret. Det er derfor paa høje Tid, at vi se os om efter andre og sundere Midler til at tilvejebringe Balance mellem Samfundets Forbrug og Produktion, eller naturligvis helst et Overskud af Pro- duktion. Samfundets Indtægter maa forøges. Vor Hovedindtægtskilde er og vil vel endnu længe være Landbruget. Det er navnlig dettes Udvikling, den tidligere stedfundne Fremgang skyldes; men det er klart, at denne Udvikling ikke kan fortsættes i det Uendelige; der er Grændser for, hvad Landbruget overhovedet kan præstere, og det vil uundgaaeligt blive trykket af Konkurrencen fra de store, tildels endnu udyrkede, men eminent frugtbare Strækninger i Sydamerika, Australien og, senere men ikke mindre sikkert, Afrika. Det er derfor næppe muligt ved- blivende at bygge vor økonomiske Fremgang paa Landbruget i saa overvejende, ja næsten udelukkende Grad som hidtil. Vi maa finde og udnytte andre Indtægtskilder, og vel at mærke, det, vi trænge til, er ikke Enkeltes forøgede Ind- tægter paa de Andres Bekostning, men forøgede Samfunds- Indtægter. Ligesom den Enkelte kun kan skabe sig virkelig Indtægt enten ved at producere Forbrugsgjenstande, der kunne sælges til Andre, eller ved at yde Arbejdspræstationer, saaledes har Samfundet heller ingen andre Midler til Indtægtsj orøg else end Forøgelse af Eæport-Produktionen eller af det økonomiske for Udlandet præsterede Ar- bejde. — Selv den indenlandske Forretning kan kun trives, saa længe Samfundet ikke ved Nedgang i National-