Frihavnen ved Kjøbenhavn
Til Orientering

3 formuen tvinges til at indskrænke sit Forbrug. Formindsket Kjøbeevne trykker selvfølgeligt den indenlandske Omsæt- ning og forringer derved deres Fortjeneste, der lever af denne. — Balance mellem Samfundets Indtægt og Udgift maa tilvejebringes ved, at Samfunds-Indtægterne for- øges. Naar Samfundet har en gunstig Balance, saa er dette til Fordel for alle. Lige saa vel som «Bondens Penge gjør Borgeren rig», saaledes gjælder det ogsaa, at «naar Kjøbmanden tjener Penge, behøver Landmanden ikke at trænge». Men dette maa ikke misforstaas, som om Bonden og Borgeren kunde slaa sig til Ro med at tjene Penge fra hinanden, nej Enhver af dem skal naturligvis skaffe sig Indtægter andetstedsfra, saa ville disse Indtægter ogsaa komme den Anden tilgode. Samtidigt med at vort Landbrug med usvækket Flid og Energi arbejder videre, bør derfor de andre Erhvervs- grene følge det givne Exempel. Men skal deres Virksomhed rettes mod Udlandet, saa maa under den herskende skarpe Konkurrence enhver mulig Støtte ydes, og navnlig enhver kunstig Hindring fjærnes. Den skarpe Konkurrence medfører, at alle Avancer Driftsudgif- kun ere forholdsvis smaa. Ethvert Bidrag til at forøge dem terne maa „ , . , formindskes, vil derfor have den allerstørste Betydning. Den sikreste Maade at forøge Avancen paa bestaar i at formindske Driftsudgifterne. Ja! i den store internationale Handel er Avancen ofte trykket saa langt ned, at der overhovedet kun kan blive Tale om Avance for den, hvis Driftsudgifter ere bragte ned til et Minimum. Enhver, selv en ringe Ud- gift, hvormed Omsætningen ufornødent belastes, kan være tilstrækkelig til at forandre den paaregnede Avance til Tab, medens paa den anden Side enhver Udgift, der kan spares hos os, medens vore Konkurrenter ved Forholdenes Magt