Købmandens Haandbog

Ba Vare-Leksikon 102 Barytforbindelser. Metallet B a r y u m har ingen praktisk Betydning som Metal, derimod er en Del af dets Forbindelser vigtige Handelsvarer. Metallet forekommer saaledes i Naturen som Sulfat (Tungspat) og Karbonat (W i t h e r i t). Den svovlsure Baryt frem- stilles ogsaa ad kemisk Vej, det saakaldte Permanenthvidt, en Malerfarve, hvis hvide Farve modsat Blyhvidts ikke angribes i Tidens Løb. Den kemisk fremstillede kul- sure Baryt har ligeledes praktisk Betyd- ning; det er et hvidt, giftigt Pulver, der anvendes dels som Rottegift dels til Glyce- rinfremstillingen, til Glasur m. m. men ikke som Farve. Derimod er forskellige andre Barytforbindelser Farvevarer, saaledes (kromsur) Barytgult og (mangansur) Barytgrønt. Eddikesur Baryt anvendes til Fremstilling af Bejdser til Farverierne og Tøjtrykkerierne; salpetersur Baryt an- vendes til Fyrværkeri (grønt Lys). Klor- baryum og Svovlbaryum er Forbindelser, der har teknisk kemisk Anvendelse [Svovlsur: naturlig Tungspat: Løbe-Nr. 80, toldfri; pul- veriseret naturlig eller kunstig: Løbe-Nr. 38, 1 kg 1 Øre; i Dejgform: Løbe-Nr, 35, 1 kg 20 Øre, Kulsur: naturlig Witherit: Løbe-Nr. 80, toldfri; kunstig: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre. Ed- dikesur og salpetersur Baryt, Klorbaryum og Svovlbaryum: Løbe-Nr. 3, toldfri. Baryt- gult: Løbe-Nr. 38, 1 kg 1 Øre, Barytgrønt: Løbe-Nr. 37: 1 kg 3 Øre]. Basalt er en sort, tæt og haard Bjærgart, der finder forskellig Anvendelse, bl. a. som Fli- ser. Kendt er Fingalshulens Søjler, der be- staar af Variationer af Søjlebasalt. I Rhin- egnene findes en slaggeagtig Basaltlava, der anvendes til Fremstilling af Møllesten, hvor dens store Haardhed og skarpe Kanter kommer til Nytte [raa, ogsaa Fliser og Møllesten deraf: Løbe-Nr. 76, toldfri], Bassiafedt er et talgagtigt Plantefedt af forskellige i Indien og Afrika voksende Planter og an- vendes til Sæbe- og Lysfabrikation. Man har forskellige Benævnelser for denne Vare, saaledes Bassiasmør, Sheasmør, Phul- warasmør, Illipefedt. I frisk Tilstand har de fleste af dem en kakaoagtig Lugt [dels Told som Olie, Løbe-Nr. 203, 1 kg 5 Øre, dels som Talg, Løbe-Nr. 250, toldfri]. Bast er et særlig sejgt, bøjeligt og holdbart Lag af Cellevæv, der navnlig findes melier» Veddet og Barken paa en Del Planter, saa- ledes navnlig Lindetræet, Pil, Akacie og El; det anvendes dels som Bindemateriale dels til Fremstilling af Maatter og andet Flet- værk (Sko, Hatte). De udstrakte russisk«» Lindeskove leverer store Mængder af Bast. Den Bast, der nu særlig anvendes af Gart- nerne, hidfører dog fra Bladene af en øst- afrikansk Palme, den saakaldte Rafiabast [den raa Bast, ogsaa farvet: Løbe-Nr. 259, toldfri; Arbejder deraf: se »Manufakturva- rer«, Afsnit a]. Bauxit er et lerjordholdigt Mineral, der i stor Stil anvendes ved Fremstillingen af Alu- minium; det findes særlig i Frankrig og Østrig. Først udskilles Lerjordbestandde- len, derefter fremstilles Aluminiummetallet ved Elektrolyse [Løbe-Nr. 80, toldfrit], Bayrum er et vestindisk Toiletmiddel, der frem- stilles ved Destillation af de friske Blade og Bær af Bayplanten med fin Rom, Den i disse Plantedele værende æteriske Olie giver Varen sin karakteristiske Lugt [Løbe- Nr. 221, 1 kg 1 Kr. 20 Øre]. Beg. Denne Benævnelse anvendes om flere for- skellige Varesorter; som Regel forstaar man herved dog kun nogle faste mørke Stoffer, der særlig hidrører fra Indkogning af Træ- tjære eller fra Destillation af Stenkuls- tjære. Man har saaledes den almindelige Skibsbeg eller Skomagerbeg, en mørkebrun Masse, der let springer itu men allerede ved Haandens Varme blødgøres. Den anvendes — undertiden blandet med Talg — til Kal- fatring af Skibe, Begning af Skomagertraad, Fastgørelse af Haarene i Børster, m. m. Den saakaldte Bryggerbeg eller Ølbeg, Bur-