Købmandens Haandbog

137 Vare-Leksikon Ga Stof. En egen Art Gardintøjer er de cur- tain-net-vævede, der bestaar af tre Sæt Traade, Kædetraade, Mønstertraade, der lø- ber frem og tilbage mellem disse, fastholdt til dem med den tredje Traad, de saakaldte Bindetraade, der er ganske tynde. De frem- stilles i utallige Mønstre, ogsaa i inden- landske Fabriker, og enten i fortløbende Længder eller i alsluttede Mønstre (»Sto- res«, Sengetæpper) [curtain-nets og deslige i Længder: Løbe-Nr. 144, 1 kg 1 Kr, 50 Øre; ellers: Løbe-Nr. 145, 1 kg 2 Kr,]. Garn er et snoet Bundt af vegetabilske eller animalske Taver eller Fibre, fremstillet i fortløbende Længder. Denne Behandling af Spindestofferne (Silke, Uld, Bomuld, Hør, Jute osv,) kaldes Spinding; man har saavel Haandspinding som Maskinspinding, den første er kendt gennem den almindelige Spinderok, den sidste foregaar paa noget forskellige Maskiner, i Reglen i to Trin: en »Forspinding« og en »Finspinding«, Garnet oprulles i Finspindemaskinen paa Cops (Papirspoler) til senere Vævning eller 1) op- haspes fra disse paa en Haspe, der ligner en Garnvinde og deler det paa den ophas- pede Garn i »Fed« af bestemt Længde, eller 2) opvikles paa Træruller eller til »Nøgler« til senere Anvendelse til Syning, Strikning el. lign. Garn betegnes gærne ved Numre, der enten betegner, hvor mange Længde- enheder (t. Eks. 1000 Meter) der gaar paa en vis Vægtenhed (t, Eks. Halvkilo), eller angiver, hvor mange Vægtenheder (t. Eks. Decigram) der gaar paa en vis Længde (t. Eks. 1000 Meter); den sidste Metode anven- des paa Silkegarn, den første paa de øvrige Garnsorter, men de benyttede Enheder er højst forskellige paa de forskellige Produk- tionssteder, Endelig kan anføres, at Garn undergaar forskellige Efterbehandlinger ved Appretering (Eisengarn), Blegning, Farvning, Mercerisering etc. [Told se Tarifen]. Garvestoffer. Herved forstaas som Regel saadanne Plantedele eller Ekstrakter deraf, der inde- holder Garvesyre, saaledes visse Arter Bark, Blade, Frugter, Frugtskaale, Rødder, Ved og sygelige Udvækster (Galæbler). Foruden disse haves andre Garvemidler, t. Eks. visse Kromforbindelser [vegetabilske Garvestoffer og Garveekstrakter: Løbe-Nr. 52, toldfri]. Garvesyre er et kemisk Præparat, nemlig den af Gal- æbler med en Blanding af Æter og Alkohol udtrukne Syre; den er et næsten farveløst glinsende Pulver, ogsaa kaldet Tannin, Den anvendes dels i Medicinen, dels som Bejdse i Farverier ved Farvning af Bomuld og Lin- ned og endelig til Klaring af Vin m. v. [Løbe- Nr, 6, 1 kg 10 Øre]. Gaskalk er et Affald fra Gasrensningen, idet man lader den urene Gas strømme hen over tør læsket Kalk, denne indsuger da dens Svovl- brinte, Kulsyre, Cyanbrinte m. m. Paa Grund af Gaskalkens derved opstaaede Ind- hold af Svovlkalcium har den faaet Anven- delse i Garverierne som Afhaaringsmiddel [Løbe-Nr, 1, toldfrit]. Gasretorter. Til Fremstillingen af Belysningsgas af Stenkul benyttes store Ler- eller Jærnretor- ter, der er indmurede vandret i en stor fæl- les Ovn, hvor de udsættes for Flammerne fra Ildstedet. Disse Retorter er flere Meter lange Beholdere, oftest af ovalt Tværsnit eller med affladet Bund. Paa Retorternes Overkant er anbragt Rør, der leder de ud- viklede Gasarter bort. I den ene Ende findes et Laag, hvorigennem Tilførselen af Kul og Udtømningen af Koksene foregaar. I den senere Tid anvendes ogsaa lodretstaaende Retorter, der da fyldes fra oven og tøm- mes ud for neden [af Ler (Chamotte): Løbe- Nr. 85, toldfri; af Jærn: Løbe-Nr. 176, told- fri]. Gasure. Til Maaling af det Kvantum (Kubikmetre) Gas, Forbrugeren har anvendt, benytter man de saakaldte Gasmaalere eller Gasure. Disse bestaar af en ydre, gærne sortlakeret, Blik- beholder, inde i hvilken Maalemekanismen er anbragt. Denne bestaar af en Tromle, der er nedsænket i Vand med lidt over