Købmandens Haandbog

Gl Vare-Leksikon 140 Glycerin i Forbindelse med saakaldte Fedt- syrer; Glycerinen udvindes derfor ved Spaltning af Fedtstofferne, og dette kan ske paa forskellig Maade. Det er dog navnlig fra Sæbefabrikerne og Stearinfabrikerne, den almindelige Glycerin hidrører. I de første forsæbes Fedtstofferne ved Kogning med Natron- eller Kalilud, hvorved dannes en Blanding af Sæbe og Glycerinvand; Sæ- ben fraskilles da ved Tilsætning af Kogsalt, idet Sæben da flyder op, medens Glycerin- vandet behandles med Inddampning og bli- ver til urent Glycerin. I Stearinfabrikerne opvarmes Fedtstofferne med lidt Kalk un- der Tryk i lukkede Beholdere (Autoklaver), hvorved ligeledes Fedtsyrerne skilles fra Glycerinvandet, der derpaa inddampes til urent Glycerin. Det urene Glycerin, der er gulligt eller endnu mørkere, renses ved Fil- trering eller Destillation, Det rene Glycerin er en farveløs, tyktflydende Vædske, der smager sødt; det anvendes derfor som Sød- me for Likører og Vin. Af andre Anvendel- ser kan nævnes: til at holde Huden blød, til Kopiblæk, Appretur, Modellerlér, som Tilsætning til Vandet i Gasmaalere, til Hek- tografmasse og Trykvalser, som Smørelse for Ure og deslige [raat eller renset: Løbe-Nr. 3, toldfrit], Glykose er en anden Benævnelse paa »Druesuk- ker«, der fremstilles ved Kogning af Sti- velse med Svovlsyre under Tryk, hvorved sker en Forsukring; Syren neutraliseres med Kridt, og den derved dannede Gibs (svovl- sure Kalk) filtreres fra, hvorefter man enten inddamper til en tyk Vædske, der ved Af- køling stivner til en fast krystallinsk Masse (Glykosesukker, Bloksukker), eller man behandler Vædsken saaledes, at der dannes noget Dekstrin, der da hindrer en Krystallisation, hvorved efter Inddampnin- gen faas en sejgtflydende Vædske (G 1 y- kos e sirup). Glykose anvendes i Vin- og Ølproduktionen, til Konditorvarer m. m. [Glykosesukker og -sirup: Løbe-Nr. 243, 1 kg 10 Øre]. Glødenæt. Da forskellige Jordarter ved Glødning udstraaler et stærkt Lys, har man benyttet denne deres Egenskab til Fremstilling af Belysningslegemer ved at imprægnere et Næt, der t. Eks. bestaar af Bomuldstri- kotage, med en Opløsning af saadanne (sjældne) Jordarter, og »afbrænde« det, hvorved de vegetabilske Fibre fortæres og det spinkle skøre Næt af Jordarten bliver tilbage [udglødede: Løbe-Nr, 63, 15 pCt, af Værdien; ikke afbrændte, t. Eks. af Bom- uldstrikotage: Løbe-Nr. 147, 1 kg 96 Øre]. Gnejs er en Skiferart, der ligner Granit, men dog adskiller sig fra denne ved sin Lag- deling. Den forekommer i stor Mængde langs den svenske Kyst mellem Halmstad og og Gøteborg, hvorfra indføres hertil store Partier tilhugne Brosten og Kantsten, Sten til Molebygning [raat tildannede til Brosten, Kantsten, Fortøjningspæle: Løbe-Nr. 76, toldfrit]. Grafit eller Blyant er et Mineral, der over- vejende bestaar af Kulstof og som oftest forekommer som graasorte tætte metalglin- sende Masser af meget blød Konsistens. Den benyttes til Blyanter, Digler, i Galvanopla- stiken (til at gøre ikke-ledende Overflader ledende), som Tilsætning til Konsistensfedt til Smøring af Kæder og lign, [raa eller pul- veriseret: Løbe-Nr, 80, toldfrit]. Granit er en krystallinsk Bjærgart, der i stor Stil brydes til Anvendelse som Brosten, Byg- ningssten, Monumentsten. Her i Landet fin- des den paa Bornholm. Den findes i flere Arter efter sin Sammensætning, idet snart dens Indhold af Kvarts, snart Mængden af Feldspat eller Glimmer kan være fremher- skende, ligesom Grupperingen af dem og deres Farve kan fremkalde Variationer [raat tilhugget til Brosten, Kantsten og desl.: Løbe-Nr. 76, toldfri]. Grantræ er Veddet af Rødgran, for en Del ogsaa hidrørende fra Hvidgran og Ædelgran. Ved- det er hvidt eller svagt gulligt, meget let og blødt, Aarringene er smalle og ordnede i