Købmandens Haandbog

143 Vare-Leksikon Ha nærmest ved Guttaperka [i Blokke eller Pla- der: Løbe-Nr. 66, toldfri]. Gær er en Svamp eller rettere mægtige Kolo- nier af smaa bitte Svampe, der, naar de le- ver i sukkerholdige Vædsker, omdanner disses Sukker til Kulsyre og Spiritus. Gær anvendes derfor ved 01- og Spiritustilvirk- ningen samt ved Bagning (som Hævnings- middel). Den Gærsvamp, der foraarsager Gæringen i Druevin og Frugtvin, findes paa Frugterne selv; den Gær, der anvendes til Øltilvirkning, er derimod Genstand for Ren- dyrkning, hvorved man gør sig til Herre over Resultatet af Gæringen. Ogsaa den i Sprit- fabrikerne anvendte Gær er Resultatet af en Rendyrkning. Som Handelsvare kommer Gæren gærne tørret og sammenpresset i smaa Baller (Presgær) [Løbe-Nr. 70, 1 kg 16 Øre], Gødning. Man tilfører Jorden Plantenæringsstoffer saavel for at forøge dens Indhold af saa- danne som for at vedligeholde dette Ind- hold, hvor Planterne tærer for rigeligt der- paa. Anvendelsen kræver altsaa en Viden om, hvilke Næringsstoffer Jorden i det givne Tilfælde savner; undertiden drejer det sig endog kun om at neutralisere en for Plan- terne skadelig Tilstand i Jordbunden. Gød- ningsstofferne er derfor tilberedte paa vidt forskellig Maade efter Jordens specielle Krav. De kemiske Stoffer, der som Regel maa tilføres Jordbunden, er Kali, Kalk, Fos- for og Kvælstof; man har derfor specielle Kaligødninger, Kalkgødning, Fosforsyregød- ninger og Kvælstofgødninger, og endelig har man »blandede« Gødninger. Man skelner ligeledes mellem naturlige og kunstige Gød- ninger, uden at der dog er skarpe Grænser mellem disse. Som naturlige Gødninger kan nævnes saavel Menneske- og Dyreekskre- menter som de af forskelligt dyrisk Affald fremstillede Gødningsmidler. Som Kaligød- ning anvendes de saakaldte Stassfurter- salte; Kainit m. fl. Som Kalkgødning an- vendes Kalkmergel, som Fosforsyregødning Superfosfat, Thomasslagge, Benmel, som Kvælstofgødning Chilisalpeter og svovlsur Ammoniak [Gødning, naturlig og tilberedtr Løbe-Nr. 1, toldfri]. Haar. Ikke blot Menneskehaar men ogsaa Haar af Dyr er Handelsvare, de første anvendes til Parykker, Fletninger og deslige, de sidste til Børstenbinderarbejder, til Haardug, til Spinding af Garn, som Polstringsmateriale m. m. Af Dyrehaar anvendes særlig de lange Manke- eller Halehaar af Heste, Halehaar af Kvæg samt de korte Haar af Harer, Ka- niner, Geder, Maar, Ilder m. fl. De kortere, bløde Haar kaldes gærne Uldhaar, de læn- gere og stridere Haar Dækhaar, og endelig findes i visse Skind de saakaldte Stikkel- haar. De meget stride Haar af Svin kaldes Børster; endelig forekommer Haar saa stive, at de benævnes Pigge. Haar gaar i Handelen dels raa dels præparerede ved Rensning, Kogning, Blegning, Farvning el. lign, [raa eller præparerede, men iøvrigt uforarbej- dede, herunder Krølhaar: Løbe-Nr. 71, told- fri; Arbejder deraf: kunstige Blomster deraf: Løbe-Nr. 8, 1 kg 10 Kr., Børstenbinderar- bejde: Løbe-Nr. 10, 1 kg 20 Øre, eller Løbe- Nr. 51, 1 kg 70 Øre, andre Arbejder deraf: fortoldes som Manufakturvarer, se Tarifen].. Haardug kaldes forskellige Stoffer, der enten er virkelig Haardug af dyriske Haar, saaledes Sigtedug af Hestehaar, eller en Imitation deraf, fremstillet af stærkt appreteret Bom- uldsgarn. Haarvoks er runde Stænger af Voks blandet med fed Olie, lidt æterisk vellugtende Stof, even- tuelt lidt Farve [Løbe-Nr. 221, 1 kg 70 Øre], Hagl er smaa Kugler af Bly med Tilsætning af lidt Arsen. De fremstilles ved at hælde smæl- tet Bly ud i en Beholder med gennemhullet