Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
173 Vare-Leksikon Le r s k i f e r, der bl. a. benyttes til Tagski- fer, Tavler og Grifler [Ler, ogsaa pulverise- ret, slemmet, farvet eller brændt: Løbe-Nr. 80, toldfrit]. Lerjord maa ikke forveksles med Ler; Ler er kisel- sur Lerjord og et Mineral, Lerjord er et Aluminiumilte, der vel forekommer i Na- turen som haarde Ædelstene (farveløs Ko- rund, rød Rubin, blaa Safir) og i uren Til- stand som Smergel (»Knivpulver«), men dog særlig optræder i Forbindelse ined Syrer, saaledes svovlsur Lerjord (Alun), eddikesur Lerjord, men navnlig som naturlig kiselsur Lerjord (Ler). Aluminium udvindes ved Elek- trolyse af smæltet Lerjord, der igen udvin- des i det store af et naturligt forekommende vandholdigt Lerjordhydrat (Bauxit). Denne Lerjordforbindelse kan ogsaa frem- stilles ved t. Eks. at sætte Ammoniakvand til en Alunopløsning, idet der da udfældes et Bundfald af Lerjordhydrat; dette Stof har en for Industrien betydningsfuld Egenskab at forene sig med organiske Farvestoffer: dyp- pes en Bomuldsvare i en Ler;ordcpløsninj|. fæster Lerjordhydratet sig til Tøjets Taver, og dyppes dette derefter i en Farveopløs- ning af nævnte Art, bindes Farven fast til den i Taverne indsugede Lerjord. En anden Lerjordforbindelse, der anvendes i Farveri- erne som Bejdse er saakaldt Lerjordna- tron, en hvid Masse [svovlsur, eddikesur og salpetersur Lerjord: Løbe-Nr. 3, toldfri; Lerjordhydrat: naturligt Løbe-Nr. 89, told- frit, ellers Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; Ler- jordnatron: Løbe-Nr. 3, toldfrit]. Lervarer. Ler af alle Arter er i fugtig Tilstand pla- stisk og benyttes derfor til Udformning af mangehaande Brugsgenstande, der efter Op- hedning (»Brænding«) bibeholder den givne Form. Af det fineste Ler fremstilles P o r c e- 1 æ n, dog ikke direkte men ved Sammen- sintring af Porcelænsjord (Kaolin), fint pul- veriseret Kvarts, Feldspat, undertiden ogsaa Gibs. Som Regel overtrækkes Porcelæn efter en første Brænding med en Glasurmas- se, der er lettere smæltelig end selve Porce- lænet og ved den endelige Brænding smæl- Li ter fast til Underlaget som en gennemsig- tig Glasur. Uglaseret Porcelæn kaldes Bis- kuit, Nærmest Porcelæn kommer Stentøj, der er af simplere Masse men halvsmæltet ligesom Porcelænet; det brændes kun én Gang, og Glasuren er tarvelig Saltglasur. F a- j an c e er derimod mindre haardt brændt, Massen viser sig porøs og som Regel hvid; Glasuren er enten en gennemsigtig Porce- lænsglasur eller en uigennemsigtig Blyglasur, i begge Tilfælde altsaa af en fra Lermassen forskellig Masse, der derfor let springer af eller revner. Af saakaldt Pottemagerier fremstilles Pottemagerarbejde; det- tes Masse er grovere, rød eller gul, og Va- rerne fremstilles saavel uden Glasur som med en klar Blyglasur. De simpleste Lerva- rer er endelig Teglværksfrembrin- ge Is erne [Told se Tarifen]. Levertran er det olieagtige Fedtstof, der udvindes af Torskelever. Den almindelige Levertran, der anvendes til medicinsk Brug, er en med særlig Omhu af friske Torskelevere ved Op- varmning med Damp udskilt Tran, der der- efter afkøles, saaledes at en Del faste Fedt- stoffer udskilles, og den rene rensede Tran bliver tilbage som en tyndtflydende, næsten hvid eller kun lidt gullig Vædske af ringe Lugt og Smag [almindelig: Løbe-Nr, 258, toldfri]. Lignum er den latinske Benævnelse paa Ved. Likør benævnes forskellige spirituøse Drikkeva- rer med stort Indhold af Sødme og med Til- sætning af aromatisk lugtende og tillige ofte krydret smagende Stoffer (Planteudtræk). Sødmen hidrører oftest fra Rørsukker eller Glukose, dog anvendes ogsaa Glycerin, de æteriske Stoffer hidrører i de senere Tider ofte fra Essenser, ligesom Farven ofte skyl- des tilsat Farvestof. Af kendte Benævnelser kan anføres Chartreuse, Cherry cordial, Cu- racao, Benediktinerlikør, Kakaolikør, Ma- raschino [paa Flasker og Krukker af højst 2 Liters Rumindhold; Løbe-Nr. 20, 1 Liter 1 Kr. 10 Øre, paa andre Beholdere, t. Eks. Fade: Løbe-Nr. 22, 1 Liter 92,7 Øre].