Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vare-Leksikon
205
plettet Skal [til Oliepresning: Løbe-Nr. 50,
toldfri].
Ricinusolie.
Den af Ricinusfrøene udpressede Olie an-
vendes, naar den er udvunden ved kold Af-
presning af udsøgte Frø og forsendt i til-
loddede Blikdunke (Kanistre), som afførende
Middel eller i visse Tilfælde som tarmbero-
ligende Middel. En mindre omhyggelig ud-
presset Vare (t, Eks. varmt presset) anven-
des som Smøremiddel i Sæbefabrikationen,
til Fremstilling af Tyrkiskrødtolie (ved Be-
handling med koncentreret Svovlsyre), Den
bedste »amerikanske Olie« kommer fra
Frankrig og Italien og er klar gullig med
kun ringe Lugt [Løbe-Nr. 203, 1 kg 5 Øre],
Ris
er et tropisk, enaarigt Topgræs, der kun
dyrkes paa sumpede Steder. Aksene af-
skæres og tærskes, og Frøene gaar da i
Handelen dels uafskallet (»Paddy«) dels af-
skallet og endelig som en Blanding af begge
Dele. Afskalningen foregaar nemlig som
Regel i Rismøllerne, hvor Risens Viderebe-
handling til R i s g r y n eller Rismel lige-
ledes foregaar. Af Affald af Riskornene
fremstilles Risstivelse (til Stivning af
Tøj, til Pudder). Af Frøskallerne faas Ris-
klid (Foderstof). De haarde Avner fra
Riskornene afgiver det bekendte Paknings-
og Isoleringsmateriale Risskaller. Af
Ris kan selvfølgelig fremstilles Spiritus; Ar-
rak er saaledes Risbrændevin. Ogsaa til
lyse Ølsorter anvendes Ris. Selvfølgelig har
man talrige Arter Ris, gærne benævnt efter
Oprindelsesstedet: Carolinaris, ostindisk
Ris, italiensk Ris, vestindisk Ris, brasiliansk
Ris [Ris i Skaller Løbe-Nr. 222, toldfri; Ri-
sengryn, Rismel og Risstivelse: Løbe-Nr.
223, 1 kg 2 Øre; for Ris i Skaller og af skal-
let Ris sammenblandet gives en Vægtreduk-
tion, der ikke maa overstige 12 pCt.; Ris-
klid: Løbe-Nr. 40, toldfri; Risskaller: Løbe-
Nr. 1, toldfri].
Roer.
Blandt de saakaldte Rodfrugter, der dyr-
kes for Røddernes Skyld som Næringsmid-
del for Mennesker og Dyr, indtager Roerne
Ro
en fremtrædende Plads. Af de forskellige
Arter skal nævnes Runkelroen, Turnips,
Kaalrabi, endvidere Sukkerroen, Rødbeden
[tørrede, til Kaffesurrogat tjenlige: Løbe-
Nr. 12, 1 kg 4 Øre; andre: Løbe-Nr. 95, told-
fri].
Rogn.
Af Fiskenes Rogn kommer flere Arter i
Handelen. Særlig kendt er Størens Rogn,
kaldet Kaviar. Frisk Kaviar bestaar af
smaa, svagt slimede, gennemskinnelige sorte
Korn, der udgør en dejgagtig grønlig Masse.
I frisk Tilstand er den meget kostbar; den
forsendes derfor i større Mængde under her-
metisk Lukke og er da ikke lidt billigere.
Torskerogn anvendes paa lignende Maade
som Spisevare men er da gærne krydret.
Anden Rogn anvendes hyppigt som Agn,
Fiskemadding [under hermetisk Lukke: som
Fiskekonserves; ellers: Kaviar: Løbe-Nr. 26,
1 kg 40 Øre, anden: Løbe-Nr. 28, toldfri].
Rom
er en alkoholisk Drik, der er fremstillet
ved Gæring af Rørsukkersaft og Rørsukker-
melasse; dens ejendommelige Smag og Lugt
fremfor andre Arter Spiritus hidrører fra
Rørsaften. Ved Lagring forøges dens Aroma;
lagres den paa Egetræsfade, ændrer Farven
sig fra hvid til gullig. Undertiden farver
man Rom med Sukkerkulør. Den indfø-
res fra Rørsukker dyrkende Lande, saa-
ledes fra Jamaica, Martinique, St. Croix.
En tarveligere Vare faas ved at tilsætte
Sprit, og endelig har man i Handelen Rom,
der alene bestaar af Spiritus med Tilsæt-
ning af saakaldt Romæter og farvet med Ku-
lør [paa aim. Flasker: Løbe-Nr. 20, 1 Liter 1
Kr. 10 Øre, ellers: Løbe-Nr. 22, 1 Liter af 50
pCt. Styrke og derunder 51 % Øre, af højere
Styrke omsættes efter det fundne Maal og
den fundne Procentstyrke til Rom af 50 pCt.
Styrke].
Romæter
er myresurt Ætyl, fortyndet med Spiritus,
og anvendes til Fremstilling af kunstig Rom
og lign. Romessens er en Vare til sam-
me Brug og bestaar af en Blanding af for-
skellige Æterarter m. m. [Romæter: Løbe-