Købmandens Haandbog

Vekslen 311 sig, vil disse som Regel paa Grund af den indbyrdes Konkurrence nødsages til at give deres britiske Kunder et tilsvarende Afslag i Prisen. Altsaa vor store Import fordyres — og dette sætter Udlandet i Stand til at faa danske Varer i tilsvarende Grad billigere — saaledes former sig Resultatet af en kro- nisk Valuta-Forringelse. Danmarks Forhold til Sverige og Norge. Nu skulde man jo rent teoretisk vente, at der under saadanne Forhold gik Guld til England og Tyskland, og den fulde Værdi- Overensstemmelse mellem dansk Valuta paa den ene Side, britisk og tysk paa den an- den Side derved blev retableret. For Danmarks Vedkommende træder imidlertid her en særlig Omstændighed til, nemlig den, at vi lever i Møntfællesskab med Sverige og N or g e, og at der siden 1886 bestaar en gensidig Overenskomst mellem de tre nor- diske Hovedbanker, hvorefter hver af Ban- kerne har aabnet de to andre en Konto, paa hvilken disse til enhver Tid kan trække, selv uden at have noget Tilgodehavende, ligesom der paa samme Konto kan indsættes Beløb til vedkommende Banks Credit. Ban- kernes Gæld til hverandre er betalbar paa Anfordring, men hverken af de skyldige eller af de indestaaende Beløb svares der til Gen- gæld nogen Rente (eller Kommission). Ved Gældens Betaling fradrages det mulige Til- godehavende, i øvrigt erlægges den i Tyve- eller Tikrone-Stykker, dog at den efter sær- lig Aftale ogsaa kan ske f. Eks. i udenland- ske Valuta (Mark eller Sterling). Dette Gensidigheds-Forhold mellem de tre nordiske Riger og mellem deres Hoved- banker letter i saa høj Grad Afviklingen af de trende Landes indbyrdes Betalingsfor- pligtelser, og da netop især for saa vidt den skal ske i klingende Mønt, at det saare ofte bliver bekvemt for Udlandet i saa stort Om- fang som muligt at overføre vor Debetsaldo til Sverige og Norge. Naar Kursen paa dan- ske Kroner staar lavt i Berlin, bliver det for- delagtigt at betale Sverige ved at remittere Vekselfordringer paa Danmark, og de tyske Tilgodehavender hos os bliver saaledes ad denne Omvej præsenteret Nationalbanken enten gennem Sveriges Rigsbank eller i Form af danske Sedler fra hinsides Sundet. Og paa ganske samme Maade foregaar det, naar Reichsmark (Vekselfordringer paa Tyskland) herfra købes i Sverige, hvad der netop i den omhandlede Periode er sket i stort Maal — Genværdien kommer Nationalbanken tii at rykke ud med. Vekselkurserne og Verdenskrigen. Under Verdenskrigen har ikke blot de krigsførende, men næsten alle europæiske Stater tilladt deres seddeludstedende Ban- ker at suspendere Indløsningen af deres Noter (Sedler) med Guld, væsentlig for midt oppe i de vanskelige Tider at vogte over denne nationale Værdiskats Urørlighed. Da tilmed Guldforsendelser Landene imellem paa Grund af Krigsforholdene er bleven altfor risikable i de fleste Tilfælde, er den Regula- tor, som herved dannes for Valutakurserne, bortfalden, og Følgen er bleven ganske irregulære Kurser, som har vist Stigninger langt ud over »Guldpunkterne«, Saaledes steg herhjemme a vista Kursen for Sterling, som sidst i Juli 1914 var Kr. 18,25 efter- haanden til Kr. 18,40—18,80—19,00—19,35 og kulminerede den 19. Marts 1915 i Kr. 19,50. Paa samme Maade kom Francs 17. Februar op i 78%, hollandske Gylden den 8. Febr. op i 165 Kr. Omvendt sank Reichsmark ned til 77,io den 30. Juni, Rubler til 132 Kr. (2. August), ligesom endelig ogsaa Francs i Sommeren 1915 efter den forudgaaende Stigning dalede til Kr. 68,5o (2. Juli). De noterede a vista Kurser var ovenikøbet hyppig rent nominelle, idet kun National- banken var Sælger til de nævnte høje Kur- ser og da kun for et saa begrænset Beløb, at det som Regel kun forslog til, at Ban- kens faste Kunder dermed kunde blive forsynede, hvorimod de andre Banker maatte undlade at give bindende Sælger- Tilbud ved Noteringen og kun kunde sælge a vista-Remisser til en O v e r ku r s af X til % pCt. Disse abnorme Kurser var selvfølgelig kun Udtryk for en voldsom Forrykkelse af Lan-