Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bankvæsenet
kan give de større Banker den fornødne
Garanti lor Kundens Soliditet.
En anden Side af Bankernes Virksomhed
er deres Laan mod Pant. Laanmod
Underpant i faste Ejendomme er ikke en
egentlig bankmæssig Anbringelse, denne
Virksomhed tilhører Hypotekbanker, Kredit-
foreninger og Sparekasser, der har mere
fast anbragte Midler til Disposition; men da
som ovenfor nævnt Bankerne har sikret sig
en stor Del af de Midler, der egentlig hører
hjemme i Sparekasserne, har vore Banker
ogsaa i nogen Grad vendt sig til denne An-
bringelsesmaade, selv om det af Hensyn til
Midlernes Likviditet kun bliver indenfor visse
ret snævre Grænser.
Derimod erLaanmodHaandpanten
yderst regulær Bankforretning, der ogsaa dri-
ves i udstrakt Maalestok. Naar Banken kun
sikrer sig, at Pantet, — om det skulde blive
nødvendigt, — er tilstrækkelig likvidt, er
denne Anbringelse meget velegnet for Bank-
midler. Som Panter skal særlig nævnes Børs-
papirer, Obligationer, ædle Metaller og visse
Varer — navnlig dog Konnossementer eller
Oplagsbeviser. Der er gærne fastsat en vis
Procent af Pantets Værdi som Grænse, op
over hvilken Banken ikke vil yde Laan.
Paa dette Sted maa ogsaa nævnes L a a n
mod Kaution, der ogsaa er en ret almin-
delig Laaneform i vore Banker.
En meget vigtig Side af Udlaansforretnin-
gerne er K a s s e k r e d i t'e n. Der aabnes
her Kunden en Konto i Banken, og det er
ham da tilladt indtil en vis Sum at hæve
Beløb eller trække paa Banken, efterhaan-
den som han maa faa Brug derfor. Kasse-
kreditten er gærne dækket ved Kaution eller
anden Sikkerhed. Laantageren svarer da
ikke Rente af mere, end han i hvert Øjeblik
er Banken skyldig, og forrenter saaledes kun
de Beløb han til de forskellige Tider har
Brug for, (+ Provision), medens han, hvis
han maatte optage et fast Laan, da maatte
sikre sig et Laan, der kunde dække hans
største Behov, og denne maaske langt større
Sum maatte han da forrente til Stadighed.
Til Gengæld er Renten af Kassekredit højere
321
end for faste Laan. Foruden Renten af til
enhver skyldige Beløb maa han ved Kasse-
kredit svare en last Provision, en aarlig
Rente (%—1 pCt.) af Kredit'ens Maximum.
Den under Folio omtalte K o n t o-K u-
r a n t nærmer sig denne Kassekredit, idet
det ved Konto-Kurant'en oftest er tilladt
Kunden at trække Anvisninger til et vist
Beløb ud over dét, der indestaar paa hans
Konto. Konto-Kurant'en vil saaledes snart
være i hans Favør, hvor han da vil faa en
vis lavere Rente af Beløbet (se F o 1 i o),
snart i Bankens Favør, hvor han da maa
svare Rente af det overtrukne Beløb.
Den samme Ret til at overtrække Kontoen
kan ogsaa undertiden tilstedes den, der har
Folio, saa man ser, at disse Udtryk og
disse Udlaansformer ikke er fast afgrændsede
men bruges paa noget forskellig Maade efter
de forskellige Bankers Praksis.
En Form for Laan, der for nogle Aar siden
var ved at blive misbrugt, er de saakaldte
Byggelaan. Skønt det her drejer sig om
Laan i fast Ejendom, er det dog en fuldstæn-
dig legitim Bankforretning, idet det er rent
midlertidige Laan, der kun har til Formaal
at skaffe Bygherren de nødvendige Midler
til Bygningers Opførelse eller Fuldendelse.
Naar en Bygherre har købt Grund skaffer
han sig ofte Penge til Opførelse af Bygnin-
ger ved Laan i en Bank, der da ved en Obli-
gation, ofte en saakaldt Akkomodationsobli-
gation, faar Sikkerhed for Beløbet. Naar
Bygningen er færdig, og der kan opnaas Kre-
ditforeningslaan eller lign., skaffer Bygher-
ren sig et saadant, og Byggelaanet i'Banken
indfries.
Dette er i store Træk et Rids af Banker-
nes Virksomhed. Der er ikke her Plads til,
og det har ej heller været Meningen, at
komme nærmere ind paa de forskellige
Bankers højst forskellige Forretninger elelr
deres forskellige Praksis. Ej heller er det
Stedet at komme ind paa en Vurdering af
de forskellige Anbringelsesmaaders Betyd-
ning eller det Forhold, i hvilket hver en-
kelt bør staa til Bankernes Virkemidler af
Hensyn til Bankernes Likviditet.
21