Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
Bankvæsenet kan give de større Banker den fornødne Garanti lor Kundens Soliditet. En anden Side af Bankernes Virksomhed er deres Laan mod Pant. Laanmod Underpant i faste Ejendomme er ikke en egentlig bankmæssig Anbringelse, denne Virksomhed tilhører Hypotekbanker, Kredit- foreninger og Sparekasser, der har mere fast anbragte Midler til Disposition; men da som ovenfor nævnt Bankerne har sikret sig en stor Del af de Midler, der egentlig hører hjemme i Sparekasserne, har vore Banker ogsaa i nogen Grad vendt sig til denne An- bringelsesmaade, selv om det af Hensyn til Midlernes Likviditet kun bliver indenfor visse ret snævre Grænser. Derimod erLaanmodHaandpanten yderst regulær Bankforretning, der ogsaa dri- ves i udstrakt Maalestok. Naar Banken kun sikrer sig, at Pantet, — om det skulde blive nødvendigt, — er tilstrækkelig likvidt, er denne Anbringelse meget velegnet for Bank- midler. Som Panter skal særlig nævnes Børs- papirer, Obligationer, ædle Metaller og visse Varer — navnlig dog Konnossementer eller Oplagsbeviser. Der er gærne fastsat en vis Procent af Pantets Værdi som Grænse, op over hvilken Banken ikke vil yde Laan. Paa dette Sted maa ogsaa nævnes L a a n mod Kaution, der ogsaa er en ret almin- delig Laaneform i vore Banker. En meget vigtig Side af Udlaansforretnin- gerne er K a s s e k r e d i t'e n. Der aabnes her Kunden en Konto i Banken, og det er ham da tilladt indtil en vis Sum at hæve Beløb eller trække paa Banken, efterhaan- den som han maa faa Brug derfor. Kasse- kreditten er gærne dækket ved Kaution eller anden Sikkerhed. Laantageren svarer da ikke Rente af mere, end han i hvert Øjeblik er Banken skyldig, og forrenter saaledes kun de Beløb han til de forskellige Tider har Brug for, (+ Provision), medens han, hvis han maatte optage et fast Laan, da maatte sikre sig et Laan, der kunde dække hans største Behov, og denne maaske langt større Sum maatte han da forrente til Stadighed. Til Gengæld er Renten af Kassekredit højere 321 end for faste Laan. Foruden Renten af til enhver skyldige Beløb maa han ved Kasse- kredit svare en last Provision, en aarlig Rente (%—1 pCt.) af Kredit'ens Maximum. Den under Folio omtalte K o n t o-K u- r a n t nærmer sig denne Kassekredit, idet det ved Konto-Kurant'en oftest er tilladt Kunden at trække Anvisninger til et vist Beløb ud over dét, der indestaar paa hans Konto. Konto-Kurant'en vil saaledes snart være i hans Favør, hvor han da vil faa en vis lavere Rente af Beløbet (se F o 1 i o), snart i Bankens Favør, hvor han da maa svare Rente af det overtrukne Beløb. Den samme Ret til at overtrække Kontoen kan ogsaa undertiden tilstedes den, der har Folio, saa man ser, at disse Udtryk og disse Udlaansformer ikke er fast afgrændsede men bruges paa noget forskellig Maade efter de forskellige Bankers Praksis. En Form for Laan, der for nogle Aar siden var ved at blive misbrugt, er de saakaldte Byggelaan. Skønt det her drejer sig om Laan i fast Ejendom, er det dog en fuldstæn- dig legitim Bankforretning, idet det er rent midlertidige Laan, der kun har til Formaal at skaffe Bygherren de nødvendige Midler til Bygningers Opførelse eller Fuldendelse. Naar en Bygherre har købt Grund skaffer han sig ofte Penge til Opførelse af Bygnin- ger ved Laan i en Bank, der da ved en Obli- gation, ofte en saakaldt Akkomodationsobli- gation, faar Sikkerhed for Beløbet. Naar Bygningen er færdig, og der kan opnaas Kre- ditforeningslaan eller lign., skaffer Bygher- ren sig et saadant, og Byggelaanet i'Banken indfries. Dette er i store Træk et Rids af Banker- nes Virksomhed. Der er ikke her Plads til, og det har ej heller været Meningen, at komme nærmere ind paa de forskellige Bankers højst forskellige Forretninger elelr deres forskellige Praksis. Ej heller er det Stedet at komme ind paa en Vurdering af de forskellige Anbringelsesmaaders Betyd- ning eller det Forhold, i hvilket hver en- kelt bør staa til Bankernes Virkemidler af Hensyn til Bankernes Likviditet. 21