Købmandens Haandbog

347 Fremmed-Ordbog Ba baisse, en der spekulerer i Nedgang i Kursen, modsat Haussier (Ho'sje), en de£ spekulerer i Opgang i Kursen. Bakterie, en, uendelig lille, levende Orga- nisme, der kan fremkalde Forraadnelse, smitsomme Sygdomme m. m. Balance (Balängse) = Bilance, en, Lige- vægt; 2) Bogholderiudtryk: a) paa en Konto betegner Balancen Forskellen mellem Tilgodehavende og Gæld; Forskellen mel- lem Debet- og Creditsiden; det Beløb, der maa tilføjes paa Debet- eller Creditsiden for at gøre disse to Siders Slutningsbeløb lige store; tiere anvendes dog her Beteg- nelsen Saldo, undertiden Balance- sum; b) ved Balance forstaas oftest det samme som ved B a 1 a n c e-K onto, d. v. s. den Konto, hvorpaa Balancesum- men, Saldoen fra hver af Regnskabets forskellige Konti opføres. A åbnings- balance er den Balance (Balance- Konto), hvormed den nye Regnskabs- periodes Regnskab begynder, Opgørelsen over de forskellige Konti's Saldo ved Regnskabsperiodens Begyndelse. Aars- balance er Slutningsbalancen (se ne- denfor) ved et Aars Slutning. General- balance = Slutningsbalance (se neden- for). Maanedsbalance er Raaba- lance (se nedenfor) ved Maaneds Slutning. Prøvebalance = Raabalance (se nedenfor), Raabalance = Prøve- balance er en Balance (Balancekonto), der opstilles for at øve Kontrol med Regn- skabets Rigtighed eller for at faa en fore- løbig Oversigt. Slutningsbalance = Generalbalance er den Balance (Balance-Konto), der danner Afslutningen paa Regnskabsperiodens Regnskab, den indeholder alle de forskellige Konti's Ba- lancesummer eller Saldi ved Regnskabs- periodens Slutning. — Afledt fra disse Udtryk er Betalingsbalance og Handelsbalance; Betalingsba- lance er Forskellen mellem Udlandets forfaldne Fordringer paa et Land og dette Lands forfaldne Fordringer paa Udlandet; Handelsbalance er Forskellen mel- lem et Lands Indførsels- og Udførsels- værdi. balancere (balangsere), at, holde Ligevægt gaa op imod hinanden, være lige store. Baldakin, en, »Himmel« over Trone, Prædike- stol, Seng osv. Ballade, en, x) Dansevise; 2) i daglig Tale: Spektakel. Ballast, en, Vægt anbragt i ulastede Skibe for at holde dem dybt nok og for at gøre dem manøvredygtige. Bälle, en, 1) Bold, Spillekugle; 2) Betegnelse for store, indsvøbte Pakker med Varer; 3) et Maal af forskellig Størrelse for for- skellige Varer; saaledes er en Balle Papir 1G Ris å 480 Ark Skrivepapir eller 500 Ark Trykpapir (i de skandinaviske Lande, England og Frankrig), i Tyskland og Østerrig-Ungarn er derimod nu ofte en Balle Papir 10 Ris å 1000 Ark; en Balle Klæde er 12 Stkr. å c. 10 Meter; en Balle Lærred 12 Stkr. å c, 9 Meter; en Balle Bomuld har forskellig Stør- relse i de forskellige Lande, en nordameri- kansk Balle er 180—220 kg, en ostindisk Balle er 140—200 kg, en ægyptisk 225— 300 kg, osv. Ballon (Ballöng), en, Beholder der ved at blive fyldt med opvarmet Luft, Gas, Brint eller andre lette Luftarer er i Stand til at hæve sig i Luften og endvidere kan have betydelig Bæreevne. Ballotatiön = Ballotéring, en, Afstemning ved Kugler. Ballotéring, se Ballotation, Balsam, en, vellugtende Salve, smertestil- lende Lægemiddel. balsamere, at, behandle, indgnide med for- skellige Stoffer (Balsam) for derved at bevare (en Ting, et Lig). Balsamering, en, det at balsamere, se der. Balustrade, en, Rækværk (oftest af Sten) omkring Balkon, fladt Tag, Trappe og lig- nende. banal, dagligdags, smagløs, dum. Banalitet en, dagligdags, smagløst, dumt Udtryk. Banco (Bänko), Bank, Mark Banco, se Mark. Bandage (Bandäsje), en, Forbinding, afsti- vende Forbinding ved Benbrud o. lign. Bandagist (Bandasjist), en, Forfærdiger af Forbindingssager. Banderole, en, *) Skibsvimpel; 2) Priskurant med Prøver af Manufakturvarer; 3) Stem- pelbaand, der viser erlagt Stempelafgift og anbringes om Vinflasker, Cigaretpak- ninger osv. Bandoler, en, Rem, der hænger over den ene Skulder ned til den modsatte Lænd. Banjer (kun Flertal), Dæk under Hoved- dækket paa Skib. Bank, en, Penge- og Kreditinstitut; Forret- ning, hvis Opgave dels er at modtage Pengemidler til Opbevaring og Frugtbar- gørelse (Forrentning), dels at anbringe disse Midler ved Udlaan, se S. 315 ff. D e- positobank er en Bank, hvis Opgave særlig er at modtage og opbevare Pengemidler for Folk. Girobank er en Bank, hvor Beløb kan overføres fra een Kundes Konto til en andens og alt- saa Betaling ske blot ved Notering i Ban- kens Bøger; se Girering; se S. 318. S ed- del b a n k, Bank, der udsteder Sedler, se S. 319. Bankanvisning — Check, se der, se S. 62 ff. Bankdiskonto, en, den Diskonto, Rente, som en Bank beregner sig ved Køb af inden- landske Veksler og som altsaa forud fra-