Købmandens Haandbog

Bo Fremmed-Ordbog 350 bombastisk, højttravende, svulstig. Bon = Bond (Bong), en, Flertal Bons = Bonds, Anvisning, Gældsforskrivning, Obli- gation. bona lide, paa Tro og Love, oprigtig. Bona ofiicia, en, Mægling, redebon Tjene- ste. 3on-Bon (Böng-Böng), Godt-godt, Sukker- godt. bon cammerade (bong kammerad), være bon cammerade med, være meget familiær (gode Venner) med. Bond, Bonds, se Bon, Bons, Boni, Opgæld ved at Kursen staar over pari. bonificére, at, godtgøre. Bonifikation, en, Godtgørelse; Toldgodtgø- relse, se S. 334 ff. Bonitet, en, indre Godhed, Beskaffenhed, Kvalitet. bonitere, at, værdsætte efter Beskaffenhed (især om Jord). Bonitering, en, Værdsættelse efter Beskaf- fenhed (især om Jord), bon jour (bong sjür), Goddag. Bon-mot (Bong mö), et, vittigt Indfald. Bon-sens (Bong sang), en, sund Fornuft, bon soir (bong soar), God Aften. Bon-ton (Bong töng), god Tone, dannet Op- træden, Bonus, en, Ekstraudbytte; særlig Udbetaling af Overskud. Bonvivant (Bonviväng), en, Levemand. Bookmaker (Bukmæker), en, Person der sy- stematisk eller som Forretning driver Spil paa Væddeløbsbane. borde, at, gaa om Bord paa et Skib (i Aim. ved at lægge et Fartøj ved Siden af det Skib, man vil gaa ombord i). Borgerskab, et, Næringsadkomst, den af Øv- righeden givne Næringsadkomst i Køb- stæderne til at drive bunden Næring, se S._l ff. borneret, snæversynet, indskrænket i An- skuelser, Bornérthed, en, Snæversynethed. Bortfragter = Forfragter, en, der besørger Transport til Søs for en anden, se Be- fagtning, se S, 76 ff. Botanik, en, Plantelære. botanisére, at, samle og undersøge Planter. Boudoir (Budoär), et, en Dames Værelse, Toillette- eller Modtagelsesværelse, et lille, hyggeligt Værelse, Boulevard (Bulevärd), en, bred Spadserevej, bred Gade (i Aim, med Træer), Bourgeois (Bursjoä), en, Borger, velhavende Borger. Bourgeoisie (Bursjoasl), et, Borgerskab, vel- havende Borgerskab. Box, en, Kasse, Rum til Opbevaring af Do- kumenter, Værdipapirer o, lign. boxe, at, kæmpe med Næverne» Boxer, en, Nævekæmper. Boxning, en, Nævekamp. Boycotting (Bøjkotting), en, systematisk Af- brydelse af Forbindelse, navnlig Forret- ningsforbindelse, med den eller dem, hvor- imod Boycottingen rettes; særlig anvendt efter irsk Mønster som Middel i økono- miske Kampe. boycotte (bøjkotte), at, afbryde al Forbin- delse med, se Boycotting. Branche (Brängsje), en, Gren, Fag, Art, Slags; Handelsbranche, Handelsfag, Gren af Varehandelen. Braväde, en, Praleri, pralende, skrydende Tale. Bravour, se Bravur. Bravur = Bravour (Bravur), Tapperhed, Overlegenhed, Sikkerhed. Breche (Brésje), en, Aabning, Hul (i Mure eller lign.). Briefe (Brife), paa tyske Kurslister betegner B (Briefe, egentlig Breve) Sælgerkursen, modsat G (Geld, Penge), der betegner Køberkursen. Brig, en, Skib med to Master (begge med Ræer og Mers). Brochure (Brosjyre), en, lille Hæfte, lille Skrift, Flyveskrift. brouillete (aruljere), at, blive uenige. Brugsforening, se Forbrugsforening, brutal, ra^tllperagtig, hensynsløs. Brutalitet, en,|Raahed, Tølperagtighed, Hen- synsløsqe^. i Brutto, egentlL raa; uren; Brutto anven- des i Sawnwnsætninger med eller til nær- mere Bestemmelse af et Ord eller Begreb, og Brijtfö Joetegner da, at det Ord eller det Bøgre®, hvormed det sættes i Forbin- delse; fa/r den mest omfattende Betyd- ning, det kan have; det modsatte af Net t^o; Brutto betyder saaledes ved Vægt, Vægt af Vare med Emballage; ved Indtægter Indtægt uden Fradrag af Omkostninger osv., som nedenstaaende Sammensætninger viser. Brütto-Formue, en, Formue før Gæld er fra- dragen. Brutto for Netto, ved Køb og Salg brutto for netto forstaas, at Varens Indpak- ning vejes med og betales som Varen (aim. f. Eks. ved Salg af Varer i Sække), Brütto-Rente, en, Rente hvori er indeholdt Risiko m. m. foruden den almindelige Kapitalrente, modsat N e 11 o-R ente, der kun er den rene Kapitalrente. Brütto-Saldo = Raa-Saldo, den Saldo, der fremkommer, naar Konto-Kuranten opgø- res efter de rene Kapital-Summer uden Rente, anvendes ved Renteberegning efter den retrograde Metode. Briitto-Vægt, en, Vægt med Emballage; ved Mønter betegner Bruttovægt Vægten af hele Mønten, modsat F i n-V ægt, der kun er Vægten af det i Mønten indeholdte ædle Metal.