Købmandens Haandbog

375 Fremmed-Ordbog Fu Frise, en, langagtigt smalt udsmykket Felt, særlig anvendt til Udsmykning paa Byg- ninger, irisere, at, ordne, opsætte Haar. Frisure (Frisyre), en, opsat Haar, det paa en eller anden Maade ordnede, opsatte Haar. Frisør, en, Person, der ordner, opsætter Haar. Fristad, en, By, der ligger udenfor Toldom- raadet; en Fristad er en yderligere Udvi- delse af Frihavn, se der. frit, Handelsudtryk, = franko, se der, se S. 43. frit fra, Handelsudtryk, 1) ved Salg frit fra (Skib eller Pakhus) betegnes, at Køberen skal bære Omkostningerne ved Varens Modtagelse fra Skibets Ræling eller Pak- husets Dør; 2) f r i t fra en Plads == ab, se der. frit i Skib, Handelsudtryk, = fob, se der. frit ombord, Handelsudtryk, se fob, se S. 42. frit paa Bane, Handelsudtryk, ved Salg frit paa Bane skal Sælgeren sørge for, at Varen indlades paa Jærnbanen og bære Omkostninger og Risiko indtil da, svarer til frit ombord ved Søtransport; frit p a a V o g n betyder det samme angaaende Indladningen paa Arbejdsvogn. frit paa Vogn, Handelsudtryk, se frit paa Bane. frit Skib, frit Gods, frit Skib, fri Lad- ning, Regel fra Folkeretten, ifølge hvil- ken i Krigstilfælde selv fjendtligt Gods ikke kunde gøres til Bytte (kondemneres), naar det var ombord paa neutralt (frit) Skib. Overfor denne Regel staar tre an- dre Regler: frit Skib, ufrit Gods, fjendtligt Gods i neutralt Skib kan gøres til Bytte; ufrit Skib, frit Gods, neu- tralt Gods i fjendtligt Skib kan ikke kon- demneres; ufrit Skib, ufrit Gods, neutralt Gods i et fjendtligt Skib kan op- bringes. frit til, Handelsudtryk, ved Salg frit til (Skib eller Pakhus) skal Sælgeren bringe Varen til Skibssiden, til Pakhusets Dør, bære Omkostninger og Risiko indtil da, frit tilkørt, Handelsudtryk, betegner det samme som frit til-, se der. frivol, letsindig, letfærdig, umoralsk. Frivolitet, en, Letsindighed, Letfærdighed, Umoralitet. Fromage (Fromäsj), en, kold Budding (en Dessertret), oprindelig fransk Ord for Ost. Irottere, at, gnide (særlig Huden efter Bad). Frottéring, en, Gnidning (særlig af Huden efter Bad), frugal, maadeholden, tarvelig. Frugalitet, en, Maadeholdenhed, Tarvelig- hed. ft,, forkortet Betegnelse for foot og feet. Fuks, en, den nederste i en Klasse. Fuld-Dæk Skib, et, Skib hvor Hoveddækket strækker sig gennem hele Skibets Længde. Fuldmagt, en, Bemyndigelse til at handle paa en andens Vegne. Fuldmægtig, en, Person, der er bemyndiget til at handle paa en andens Vegne. fuldmyndig, berettiget til paa egen Haand at indgaa Retshandler med bindende Virk- ning, Fuldmyndighed, en, det at være fuldmyndig, se der. Füldmyndighedsbevilling, en, Bevilling, hvor- ved Personer, der ikke har den Alder, ved hvilken Fuldmyndighed indtræder (25 Aar), faar Fuldmyndighed. Fuldrigger, en, Skib med 3—4 fuldriggede (se fuldrigget) Master, fuldrigget, fuldrigget er en Mast, naar den er forsynet med Ræer og Mærs. Fundament, et, Grundlag, Grundbygning, Fodstykke. fundamental, hvad der ligger til Grund for, tilgrundliggende; hvad der hører til Grund- laget, til Begyndelsesgrundene; det vigtig- ste. Fundamentering, en, Dannelsen, Opbyggel- sen af Grundlag. Fundats, en, vedtagen, fastslaaet skriftlig Ordning for en Stiftelse el. lign. Institu- tion, fundere, at, grunde, stifte, oprette, funderet, *) underbygget, forsynet, inde i. funderet Gæld, en, 1) Gæld, hvis Betaling er sikret ved at visse Indtægter er anvist dertil, 2) — konsolideret Gæld, Gæld, der er bragt ind under faste Former. Fundering, en, Grundlæggelse, Skabelse af Grundlag; Sikring, særlig Sikring af øko- nomiske Foretagender ved Henlæggelse af Midler. Seddelfundering, en, Hen- læggelse af de nødvendige Midler til Sik- ring af Sedlernes Indløselighed. fungere, at, virke, være i Virksomhed, gøre Tjeneste. fungibel, ved fungible Ting forstaas Ting, hvor alle Ting indenfor hver Gruppe er ganske ens, uden individuelle Forskelle, saasom Penge og mange Slags Varer; fun- gible Ting er særlig brugelige som Om- bytningsmidler og tjenlige til Ombytning, idet man straks ved Betegnelse, Beskri- velse af en fungibel Ting ved, hvad der- ved lorstaas, og hvad den er værd, i Modsætning til i k k e-f u n g i b 1 e Ting, der, selv om Ligheden kan være nok saa stor, dog hver for sig fremtræder som En- keltindivider, saasom Dyr, Ejendomme m. m. Funktion, en, 1) Virksomhed, Embedsvirk- somhed; 2) i matematiske og lign. Forhold anvendes Udtrykket, at en Størrelse er e a Funktion af en anden Størrelse, hvorved forstaas, at den førstnævnte Stør- relse er et vist Antal Gange større eller