Købmandens Haandbog

Fremmed-Ordbog 402 Kv til Dans el. lign, overfor hinanden i en Kvadrat. Kvadrillon (Kvadriljon), en, et Tal, et 1-Tal efterfulgt af 24 Nuller. Kvaksalver, en, 1) Fusker i Lægefaget (se Kvaksalver!); 2) Person der bedrager ved at give sig ud for noget andet, end han er. Kvaksalver!, et, det at give sig af med Lægevirksomhed uden at være berettiget dertil og lovformelig uddannet deri; 2) det at give sig ud for noget andet, end man er. kvalificere, at, gøre egnet, duelig til. kvalificeret, egnet til, duelig til; 2) ved kvalificeret Flertal (Majoritet) forstaas et Flertal, der er større end een over Halvdelen (aim. Flertal), f. Eks. to Tredjedele, tre Fjerdedele el. lign. Kvalifikation, en, Skikkethed, Duelighed, de fornødne Evner eller Kundskaber (til en Stilling el. lign.). kvalitativ, vedrørende Kvalitet (se der). Kvalitet, en, Beskaffenhed, Egenskab, Værd. Kvalitétsmaal, et — Kvalitétsvægt, en, en Betegnelse der bestemmes efter Varens Vægt i Forhold til dets Maal og derved bestemmer visse Sider af Varens Kvalitet. Anvendes særlig for KornogGarn. Ved Korn bestemmes Forholdet mellem Kor- nets Rumfang ag Vægt, ved Garn Forhol- det mellem Længde og Vægt, Kvanta, se Kvantum. kvantitativ, vedrørende Kvantiteten, i Hen- seende til Mængde el. Størrelse, Kvantitet, en, Mængde, Størrelse. Kvantum, et, Flertal Kvanta, Mængde, Størrelse. Kvart, en, Fjerdedel. Kvartal, et, Fjerdingaar; Aaret deles i 4 Kvartaler regnet fra Januar. kvartaliter, fjerdingaarlig, hvert Kvartal. Kvarter, et, Fjerdedel af en Time, 15 Mi- nutter; 2) Fjerdedel af en Alen, en halv Fod, 6 Tommer; 3) Bydel; 4) Bolig (særlig Militærudtryk). Kvartet, en, 1) Musik- eller Sangstykke for 4 Personer; 2) betegner ogsaa 4 Personer der udfører en Kvartet1). Kvartmil, en, — Sømil, nøjagtig 1852,3 Me- ter; regnes i Danmark, Frankrig og Tysk- land = 1852 Meter — 5900,8« danske Fod, i England = 1853,2 Meter = 5904,B7 Fod. I Danmark bruges dog ogsaa Udtrykket 1 Sømil om 4 Kvartmil (4 aim. Sømil), Kvase, en, mindre Fartøj, til Fangst, Opbe- varing og Transport af bisk. Kvasi-, anvendes i Sammensætninger og be- tegner da: tilsyneladende, Skin-. Kvint, et, dansk Vægt, == 1/100 Pund = 5 Gram. Kvintesséns, en, Kærnen, det væsentlige. Kvintet, en, x) Musik- eller Sangstykke for 5 Personer; 2) betegner ogsaa 5 Personer, der udfører en Kvintet1). Kvintin, ældre dansk Vægtmaal, 1 Kvintin = % Lod = V128 Pd = 4 Ort. kvit, gengælt, gaaet lige op, faaet mod- staaende Fordringer eller Ydelser til at gaa lige op. kvittere, at, give Kvittering; betegner under- dertiden: gøre Gengæld. Kvittering, en, Bevis for Modtagelsen af Penge eller andre Værdier. Kvötadel = Kvötapärt, en, forholdsmæssig Del, Andel. Kvotapart, se Kvötadel. Kyndelmisse, en, Lysmesse, 2den Februar. Kyniker, en, raa Person, kynisk, raa, usømmelig. Kynisme, en, Raahed, Usømmelighed. Kyper, en, Vintapper. Kyräds, eller Kyras, en, Brynje, Brystskjold. Kyradsér eller Kyrassér, en, Rytter udrustet med Kyrads (en Vaabenart). Kystfart, en, Fragtfart mellem Steder i sam- me Land. Kæmner, en, Lederen af en Købstads Penge- væsen. Kætter, en, Person der ikke har den rette Tro. Køberkurs, en, den højeste Kurs paa Børsen, til hvilken der er Køber, og hvortil man altsaa kan sælge; noteres samtidig (med et Spillerum mellem begge) en saakaldt Sælgerkurs, angiver denne, at der under selve Noteringen ikke har været Sælgere fremme til en lavere Pris. — Paa Københavns Fondsbørs sluttes Noteringen af Værdipapirer som oftest med Angivelse af begge Kurser — ved V e x e 1 noteringen samme Steds angives derimod kun for hver Sort een Kurs, der for a vista Veksler er en Sælgerkurs (til hvilken der altsaa som Regel er Sælger (Nationalbanken) og hvortil der altsaa kan købes), de øvrige Kurser er Køberkurser (hvortil der altsaa som Regel kan sælges} jfr. iøvrigt nærmere S. 295 ff. Køllert, en, Lædertrøje, Lædervams. L. L., romersk Taltegn, = 50, se romerske. L,, forkortet Betegnelse for L e 11 r e s (Let- tre) paa Kurslister, se lettres og Ar- gent. £ eller 1., forkortet Betegnelse for Pound Sterling, se der. !,, forkortet Betegnelse for Lira, se der. 1., forkortet Betegnelse for Liter, se der. Laboratorium, et, Arbejdsrum med de tilhø- rende Hjælpemidler (Instrumenter, Appa- rater, Bøger osv.) for videnskabelige Un- dersøgelser; særlig for kemiske og fysiske, men dog ogsaa alle andre — ogsaa boglige — Studier.