Købmandens Haandbog

Lo Fremmed-Ordbog 406 Log (Lok), en, Apparat der anvendes naar Skibenes Hastighed skal maales, se Knob. Logaritme, en, et Forholdstal, hvis Anven- delse letter og muliggør Regning med større Tal, Potenser osv. Logik, en, x) Tænkelære; Læren om de rig- tige Tankeformer; 2) det at følge disse rig- tige Tankeformer; det at drage en rigtig Slutning af det givne. Logiker, en, logisk Person, se Logik. logisk, overensstemmende med Logik'ens Regler; en logisk Slutning (Følge) er en Slutning (Følge), der er en rigtig Slutning af det givne, af hvad der forelig- ger; en logisk Person er en Person, hvis Tale (Skriven) er logisk, hvis Tale (Skriven) er overensstemmende med Lo- gik'ens Regler, Loglinie (Loklinie), en, Line, Reb med Knu- der der anvendes ved Maaling af Skibes Hastighed, se Knob. Logognf, en, en Bogstav- og Ordgaade. lokal, stedlig, paa Stedet. Lokale, et, Rum, Betegnelse for Rum, Sal o. a. der er indrettet til eller anvendes til særlige Øjemed, saasom Møder, Forenin- ger osv. lokalisere, at, x) begrænse til et mindre (navnlig det oprindelige) Sted; 2) henføre til et bestemt Sted. lokaliseret, stedkendt. Lokaliteter (Flertal), Pladsforhold; Loka- lerne. Lokomobil, et, Dampmaskine, der staar paa Hjul, saa den kan transporteres. Lokomotiv, et, Dampmaskine paa Hjul, ind- rettet saaledes at den kan køre (paa Skin- ner) og trække Vogne o. a. Lossedage, Dage der medgaar til Losning af Skib. Lotteri, et, Lykkespil, hvor man mod Beta- ling af et Indskud faar et Lod (en Lodsed- del), der giver Mulighed for at vinde for- skellige større Summer eller forskellige Genstande. Den alm. Form er nu K 1 a s s e- lotteriet, hvor Trækningen sker i for- skellige Terminer (Klasser). Louis (Lul) = Louis-dor (Luidor), en, fransk Guldmønt, 20 Franc. loyal (loajäl), lovlydig, ærlig, pligttro; se Loyalitet. 1, S., forkortet Betegnelse for langt Sigt (om Veksler); se S. 51 ff og S. 307 ff. It ., f. Eks. James og Co. It., se limiteret. Lucifer, en, *) Lysbringer; 2) Satan, lukrativ, indbringende, udbyttegivende, for- delagtig. lukrere (ved), at, have Fordel (af). luksuriøs, egentlig vellystig, men almindelig brugt som — luksuøs, se der. Luksus, Pragt, Overdaadighed; Betegnelse for hvad der er udover (meget udover) det nødvendige. luksuøs, overdaadig, yppig, pragtfuld. lukullisk, overdaadig (om Maaltider). Lumpsum, en, Fragt »for Skroget«, Fragt »en rouche«_ (ang rusj), Fragt for hele Skibet. Lunch (Lønsj), en, Frokost. Luv eller Lüvart, den Side hvorfra Vinden kommer, modsat Læ. TageLuvenfra, Sømandsudtryk, gaa om til Luvart for et Skib; overføres i daglig Tale og betyder at vinde forbi i Kappestrid, tage Mulighe- derne fra, overtræffe. lynche, at, ved at lynche forstaas, at Be- folkningen selv straffer en Person (oftest med Døden) uden lovlig Undersøgelse og Dom. Lynchjustlts, en, Folke-Selvtægt; Befolknin- gen selv foretager Afstraffelse uden lov- lig Undersøgelse og Dom, se lynche. Lyre, en, Musikinstrument. Lyrik, Digtning, hvor i Modsætning til den episke Digtning, der er fortællende og beskrivende, og den dramatiske, der fremfører Personer handlende og talende, Digterens egne Følelser og Stemninger gives Udtryk, oftest i versificeret Form, lyrisk, følelsesfuld, vedrørende Lyrik, se der. Læ, den Side der vender bort fra Vinden; modsat Luv, L u v a r t, se der. Læbælte, et, Betegnelse for den Strækning udenom vore Købstæder, hvor visse Næ- ringer ikke maa drives, jfr. Købstadprivi- legium Side 4. lædere, at, beskadige. læg, hørende til Folket (de brede Lag), jævn. Lægmand, Person af Folket, Person af det brede Lag. Lægter, en, x) Pram der anvendes ved Los- ning og Ladning af Skibe, der ikke kan gaa ind til Bolværk. 2) Fartøj, stor Pram, der anvendes til Varetransport særlig langs Kyster og i Floder, og som tages paa Slæ- betov af et andet Skib. Læ kage, en, 1) Læk, Hul i Skibet. 2) Alslag i Vægt (for Svind i flydende Varer). Læsion, en, Beskadigelse. Læst, en, = Kommercelæst, se der; 2) æl- dre dansk Rummaal; Kornlæst = 99 Ku- bik-Fod = 22 Tdr.; 1 Kullæst = 18 Tdr. å 192 Potter = 3 ,339 tn3. Løbedage, den Frist af nogle faa Dage efter den aftalte Betalingsdag, der er givet Skyldneren med Betalingen. En saadan Frist kan følge af Aftale eller være sæd- vanemæssig hjemlet, saaledes f. Eks. ved Betalinger i Juni- og December-Termin, hvor der, — naar intet andet er forud og udtrykkelig aftalt, — tilkommer Debitor 8 Løbedage. Der betales ikke Rente af de Dage, der indenfor Løbedagene betales ef- ter den oprindelige fastsatte Dag. Lønning, en, Rækværk paa Skibets øverste Dæk. løs Ladning, = Styrtegod s-L a d n i n g, se Gods. Løsøre, rørlig Ejendom.