Købmandens Haandbog

Handelsretten 11 trakten. Hvad angaar hans Andel i Tab, da bemærkes, at han i Modsætning til de fuldt ansvarlige Medlemmer kun kan tabe sit Ind- skud. Kommanditselskabets Kreditorer kan kun gøre Udlæg i Kommanditistens Indskud og ikke i hans øvrige Formue. Kommanditisten kan i Almindelighed over- drage sin Anpart til andre. Om Opløsning af Kommanditselskaber gælder i det væsentligste det samme som om Opløsning af et ansvarligt Interessentskab. Dog kan Kommanditselskabet ikke fordres opløst som Følge af en Kommanditists Død, ej heller paa Grund af hans Fallit, hvis hans Indskud er indbetalt. En særlig Form for de heromhandlede Sel- skaber er Kommanditaktieselskaberne, hvor Kommanditisternes Indskud er fordelt paa Aktier, Disse Selskaber forekommer dog næppe her til Lands, hvor Adgangen til at oprette egentlige Aktieselskaber er saa let. Om Anmeldelse til Handelsregistret (se Side 17). C. AKTIESELSKABER. Betingelserne for Stiftelsen af et Aktie- selskab. Til Stiftelsen af et Aktieselskab er der ikke i Lovgivningen krævet særlige Betin- gelser. Der kræves saaledes ingen Autori- sation fra det offentliges Side; der kræves ikke, at der skal være et vist Antal Med- lemmer: 2 maa i og for sig være nok. Een Mand derimod kan ikke alene oprette et Aktieselskab. Hvis imidlertid i et allerede af flere Personer oprettet Aktieselskab en enkelt Person paa et givet Tidspunkt erhver- ver alle Aktierne, antages det, at hvis en saadan Tilstand opretholdes, og Forretningen føres videre, eksisterer Aktieselskabet ikke. Hvis derimod Tilstanden er forbigaaende, idet han sælger en Del af Aktierne videre, antages det dog, at Aktieselskabet ikke har ophørt at eksistere. Reglen om, at der skal være mere end een Mand til at danne et Aktieselskab, har forøvrigt ikke stor praktisk Betydning, idet der i den nuværende Lovgivning intet er i Vejen for, at en Mand i Realiteten opret- ter et Aktieselskab, hvori han selv har alle Aktierne; han sørger blot for at give f. Eks, sin Søn een Aktie. Til Stiftelsen kræves kun en Overenskomst mellem myndige Personer som Deltagere, og at Selskabets Formaal ikke er ulovligt. Grundlaget for Oprettelsen er i Almindelighed en Indbydelse fra nogle Personer til Publikum om at tegne Aktier i det projekterede Foretagende (Pr ospek- t us). I Prospektet gives der Meddelelse om Aktiernes Størrelse og Antal osv. Herefter foregaar Aktietegningen. Hvis imidlertid Selskabets Oprettelse ikke bliver til noget eller det f, Eks. efter Op- rettelsen giver sig til at drive en anden Forretning end den i Prospektet fastsatte, befries Aktietegnerne for at indbetale de tegnede Beløb. Aktieselskabets Stiftelse. Naar Tegningen er tilstrækkelig fremskre- det, saa Selskabets Oprettelse er sikret, sammenkaldes Aktionærerne til en konsti- tuerende Generalforsamling, der da tager Beslutning om Aktieselskabets Oprettelse, vedtager Love, vælger Bestyrelse og Revi- sorer o, s. v. Aktieselskabets Ledelse. A. Generalforsamlingen. Den øverste Myndighed i Selskabets An- liggende har Generalforsamlingen, der afholdes efter fornøden Indkaldelse og til hvilken Adgangen er aaben for alle Ak- tionærerne. Med Hensyn til Stemmeafgivnin- gen bemærkes, at i Almindelighed har Ak- tionærerne en Stemme for hver Aktie, de ejer; saaledes kan et enkelt Medlem raade over et betydeligt Antal Stemmer, ja alene udgøre en Majoritet paa Generalforsamlin- gen. Naar Stemmerne staar lige, antages det, at det fremsatte Forslag er forkastet. Generalforsamlingen er — naar ikke an- det bestemmes i Lovene — beslutnings- dygtig uden Hensyn til de mødende Ak- tionærers Antal. Som allerede bemærket, har Generalfor- samlingen den øverste Myndighed; Flertal- lets paa Generalforsamlingen trufne Beslut-