Købmandens Haandbog

Bogholderi 498 Heraf fremgaar med al ønskelig Klarhed, at det Beløb, 1800 Kr,, som Damperen ved 1 Aars Brug er bleven mindre værd, er til Stede i Kassen som forøget kontant Beløb, d, V. s. her er bevislig foregaaet en Værdi- forskydning, idet 1/io af Damperens Værdi er forvandlet til kontante Penge, der som for- øget flydende Driftskaptital for Selskabet i Forbindelse med Reservefondens Midler findes i Selskabets Kasse. Den selvstændige Afskrivnings Konto er ubetinget at foretrække fremfor den direkte Afskrivning, fordi a) man ser klarest, at Afskrivningen er Udtryk for en Værdiforskydning, b) man opnaar Overblik over, hvad de paagældende Hjælpemidler oprindelig har kostet at tilvejebringe, og hvad der i Aarenes Løb er henlagt til Fornyelse, og kan da let afgøre, om Afskrivningen er tilstrækkelig eller ej , c) man indser tillige, at det til Fornyelse henlagte Afskrivningsbeløb forøger Forret- ningens flydende Driftskapital, saa længe det ikke er nødvendigt at gøre Brug al Beløbet i Fornyelsesøjemed. Af foranstaaende læres tillige: a t en Afskrivnings Konto (Amortisations Konto, ofte kaldet Fornyelses Konto) ikke udtrykker nogen virkelig Formue, men kun danner Modvægten mod Værdiforringelse af saadanne særlige Mobilia, der af praktiske Grunde figurerer under Aktiva med den oprindelige Anskaffelsespris, at en Reservefonds Konto normalt bør udtrykke et Overskud eller en Formuehen- læggelse, som i Stedet for at godskrives Interessenterne eller udbetales til Aktionæ- rerne forbliver i Virksomheden. Desværre misbruges Betegnelsen »Reserve- fonds Konto« hyppigt og er ofte kun Ud- tryk for en Afskrivning eller Nedskrivning, undertiden endda en ganske ufuldstændig Afskrivning. Der burde herhjemme drages langt skarpere Linier i de officielle Regn- skaber for »Afskrivninger« og virkelige Henlæggelser som »Reservefond«, hvilke sidste alene kan tjene til at tage Stødet af, naar et uventet Uheld indtræffer. Spørgsmaalet om, hvorvidt Værdien af In- dehaverens Indbo, indbefattende alle Gen- stande, der tjener til Indretning og Udsmyk- ning af hans Bolig, skal medtages i Status, rejser sig. Status bør rumme samtlige ak- tive og passive Formuebestanddele, der støt- ter Forretningens Erhvervsevne, men der- imod ikke Værdier som f. Eks. Indboværdier, der intet som helst har at gøre med Ud- nyttelse i Forretningsøjemed. Hvor betyde- lig Værdi disse Indbogenstande end har, saa er de dog kun uproduktive Brugsværdier. Beløb, Forretningsmanden anvender til Ud- smykning af sin Bolig, berøver han Forret- ningen som Virkemidler. Om end nu intet er til absolut Hinder for, at Købmanden med- tager Værdien af Privatboligens Indbo i Status, bør det fraraades, fordi det er hel- digst, at Status tilsigter at gøre Rede for den til Fordel for Forretningen afsondrede Formue — »egen Forretningsformue« —, kun denne og Forandringerne i denne bør være Genstand for den købmandsmæssige Bog- føring, hvorved Bedømmelsen af Forretnin- gens Rentabilitet lettes. Der skelnes altsaa mellem: a. »Egen Forretningsformue« eller den pro- duktive Del af Formuen og b) Købmandens fulde hæftende Formue, der udgør »Egen Forretningsformue« + Indbo- værdi o. 1., hvilken sidste lades ude af Betragtning, fordi 1) Kapital Kontoen i Forretningens Bøger umiddelbart bør angive Indehaverens skattepligtige Formue. Der svares jo ikke Formueskat af den uproduktive Indboværdi. 2) Banken eller Varekreditoren af .Kapital Kontoen venter at se den for Virksom- heden til Raadighed værende »egne For- retningsformue«. 3) Rigtigheden af Indboværdien vanskelig lader sig kontrollere. Ønsker man desuagtet at inddrage Indboværdien i Status, bør det derfor helst ske ved en supplerende Redegø- relse efter den egentlige Forretningsop- gørelse. Enhver Købmand bør føre en Værdifortegnelse over sit private Indbo. Har han Grund til at mene, at Kreditors Stilling i et givet Tilfælde vil paavirkes af, at Kreditor bliver bekendt med Køb- mandens Besiddelse af et kostbart Ind- bo, gør det et langt bedre Indtryk, at