Købmandens Haandbog

Bogholderi 509 for al forbrugt Arbejdskraft — fra Direktøren til det yngste Bud —, men derimod ingen Rente af Indehavernes (Aktionærernes) i Selskabet tjenende Kapitalindskud, der er rentefri Kapi- tal for Selskabet, indtil Udbyttet ud- betales, men derimod b. Ved et almindeligt Handels- firma alle egentlige Driftsudgifter, inklusive Rente af de i Virksomheden tjenende Kapitaler, altsaa ogsaa af In- dehaverens Kapitalindskud, men der- imod intet Vederlag for Forbruget af Indehaverens Arbejdskraft, Altsaa a. Ved et Aktieselskab: Overskud = Ud- bytte af Aktionærernes Kapitalindskud. b. Ved et almindeligt Handelsfirma: Over- skud = Løn for Indehaverens Arbejds- kraft. 11. Enkelt Bogholderi: Anlæg, Førelse og Afslutning.*) Vi sætter, at en mindre Næringsdrivende — Detailhandler — henvender sig til os for at blive sat i Stand til at føre et Regnskab, der passer for hans Bedrift og i den enkleste Form opfylder Lovens Forskrift. Han har faaet den fejlagtige Forestilling, at dobbelt Bogholderi skal være meget vanskeligt at sætte sig ind i, og da hans daglige Virk- somhed kun levner ham ringe Tid til at føre sine Regnskaber, ønsker han at faa Bog- holderiet anlagt som enkelt Bogholderi. P. har ført sin Forretning et Par Aar forud for Bogføringslovens Tilblivelse, i hvilken Tid han har indskrænket sit Regnskab til kun at omfatte Notering af, hvad han har tilgode hos sine Kunder. For at Fremstillingen kan falde sammen med, hvad man stilles overfor i det praktiske Liv, og for at Billedet kan blive saa levende *) Dette Afsnit er behandlet fyldigt for at sætte den mindre Næringsdrivende i Stand til selv at anlægge og føre sit Regnskab, og indeholder derfor en Del Gentagelser af foran berørte Forhold. som muligt, vil vi i det følgende gengive den Samtale, vi i Anledning al P.'s Henvendelse maa antages at føre med ham. A. Bogholderiets Anlæg- Vis Det er nødvendigt at kende Deres For- mues Størrelse, for at vi med den som Ud- gangspunkt kan bedømme det økonomiske Resultat, De i Løbet af et Aar naar til i Deres Virksomhed, d. v. s. om Deres For- mue inden for dette Tidsrum er bleven forøget eller formindsket. Det tørste, vi maa foretage os, er derfor at undersøge, hvorledes De i Dag den 1. Juli 1912 »sidder i det«, d. v s. hvad De egentlig ejer. En saadan Opgørelse af, hvad De ejer, benævnes Status og falder naturligt i 2 Afsnit. A. Opgørelsen af Deres Aktiva, d. v. s. alle de Værdier, som De ejer; dog kan vi her se bort fra Værdien af Deres Møbler o. 1. i Hjemmet, da denne ikke staar i For- bindelse med Virksomhsdens Drift. Den Kapital, som indestaar i det private Indbo, har Forretningen ingen Glæde af. De skal heller ikke betale Formueskat af Indboets Værdi. Kun hvis det gaar Dem ilde, og De ikke kan betale enhver sit, spørges der om, hvad der kan bringes ud af Deres Indbo. Rent galt er det jo at opføre Indboet, hvis det er Hustruens Særeje, uden Bemærkning herom. Naar vi ved Deres Forretningsop- gørelse ønsker at bestemme, hvor stor en Sum Penge De har at virke med i Forretnin- gen, saa kan vi sikkert let blive enige om, at vi skal afholde os fra at regne med Ind- boets Værdi. Laaner De Penge til Forret- ningsbrug med Pant i Deres Løsøre, skal dette Laaneforhold, som De senere vil se, noteres i Deres Bøger, men det er ogsaa alt. De gør rettest i at holde Rede paa Værdien af Deres Indbo paa lignende Maa- de, som Deres Hustru sikkert fører et sær- ligt lille Husholdningsregnskab, blot maa De ikke sammenblande Forretningsværdier og Privatindboværdi. Det vil ogsaa volde Dem Knuder, naar De ved Aarets Udgang vil se, hvad De har haft som Løn for Deres egent- lige Slid i Forretningen og hvad Indtægt, der bør regnes at stamme fra den Dem til- hørende Kapital, som Forretningen har haft overladt til Brug.