Købmandens Haandbog

528 Bogholderi skal være lig: Mellemværender »Kredit« .... Kr. 1.567,00 Varekøb »Retur« ................ - 74,00 Varesalg »Salg« ................ - 215,80 Privat »Kredit« ................ - 8,00 Ialt.... Kr. 1.864,80 Det Tilfælde kan i meget smaa Virksom- heder komme til at foreligge, at Føringen af en Kassebog og en Hovedbog med Status optaget i denne kan anses tilstrækkelig. For saadanne Smaabedrifter indskrænkes Kasse- bogen til kun at indeholde de almindelige Kr.- og Øre-Rubrikker for Indbetalinger og Udbetalinger. I Hovedbogen optages en Oversigt over Driftsomkostninger, der føres paa Grundlag af Kassebogen ganske som Kassebogsposterne for Regnskaberne for Personer. Den foran nævnte Bogføringskladde bort- falder, og Indførslerne for Salg paa Kredit sker fra Butikskladden direkte til Hoved- bogen, for Køb paa Kredit direkte til Ho- vedbogen paa Grundlag af foreliggende Fak- tura eller Regning, jævnfør dog Bemærk- ning Side 526 Punkt 3. Dobbelt Bogholderi. Over 400 Aar er forløbne, siden en ita- liensk Munk, Lucas Paccioli, der en lang Tid skal have beklædt Lærerstolen i Matematik i Majland, lod det første trykte Værk om dobbelt Bogholderi se Dagens Lys. Herfra skriver sig Benævnelsen »Italiensk Bogholderi«. Uagtet mange senere har for- søgt at tilegne sig Æren for at have givet noget nyt paa dette Omraade, er de bæ- rende Principper dog uforandret bevarede, idet de senere Forfattere kun har formaaet at iklæde de af Lucas Paccioli nedskrevne Grundtanker nye Former, som vi ikke her i Enkelthederne skal beskæftige os med. Det er det af Paccioli opstillede Grund- princip, der gaar gennem det praktiske Livs dobbelte Bogholderi; kun Formen retter sig efter de særlige Forhold. Den enkleste Form, amerikansk Ko- lonneboghoilderi, kaldes saaledes, fordi det først er kommet til Anvendelse og oftest benyttes i Amerika. Den eneste Grundbog, Kolonnejournalen, er delt i en Række Kolonner, en for hver af Virksomhe- dens Regnskaber. Handelsministeriet har udtalt, at en Kolonnejournal, der indeholder de samme Kasseposteringer, som en Kasse- bog efter Bogføringsloven bør indeholde, kan autoriseres som Kassebog, uanset at den tillige indeholder de Bogføringsposter, der fornemlig omfatter Køb og Salg paa Kredit. I det dobbelte Bogholderi bliver enhver Post, som tidligere nævnt, indført to Gange (dobbelt, deraf Navnet) i Hovedbogen, saa- ledes at Beløbet bliver indført paa en Konto i Debet og paa en anden Konto i Kredit. Ethvert Regnskabsforhold opløses nemlig her i et Gælds- og Fordringsforhold ud fra den simple Betragtning, at den, der modta- ger en Vaprdi uden at yde en Modværdi, altid kommer i et Gældsforhold til den, der yder Værdien, medens der omvendt for den sid- \ stee, Yderens Vedkommende, opstaar et Fordringsforhold paa Modtageren. Naar en Købmand køber Varer for 100 Kr. og straks afgør Mellemværendet med Sælge- ren ved kontant Betaling, synes her ikke at kunne blive Tale om et Gælds- og For- dringsforhold. I Bogholderiet noterer Køb- manden imidlertid ved denne Lejlighed ikke blot, at Beholdningen i Pengekassen er ble- ven formindsket med 100 Kr., men ogsaa, at Varebeholdningen er bleven forøget med 100 Kr. Vare-Kontoen (Lagerforvalteren) modtager en Værdi og kommer inden for Forretningen i Gæld til Yderen heraf, Kassa- Kontoen (Kassereren), medens denne sidste faar en Fordring paa Vare-Kontoen (Lager- forvalteren) for det ydede Beløb. Det dobbelte Bogholderi udtrykker saale- des enhver Omformning eller Omflytning af Værdierne inden for Forretningen. I det nævnte Tilfælde debiteres Modtageren, La- gerforvalteren, under Navn af Vare-Konto, medens Yderen, Kassereren, krediteres un- der Navn af Kassa-Konto. Af det dobbelte Bogholderis Hovedlov, at