Købmandens Haandbog

Bogholderi 530 Vi forudsætter, at Einar Nielsen ansættes som Kasserer hos Købmand A. Bie og spør- ger da: Hvem modtager de 75.000 Kr.? Svar: Einar Nielsen. Hans Regnskab benævnes dog ikke Einar Nielsens Konto, men Kassa-Konto, thi egner Einar Nielsen sig ikke til at bestyre Penge- kassen, maa der gøres Forandring, og en anden ansættes i hans Sted, men Kontoen bevarer da uforandret sit Navn: Kassa- Konto. Efter at Kassereren har eftertalt de 75.000 Kr. og erkendt den rigtige Mod- tagelse, øves der kun en simpel Retfærdig- hedshandling ved for Kontrollens Skyld at notere de 75.000 Kr. paa Skyldsiden d. v. s. Debetsiden, af hans Regnebræt, Kassa- Konto, I det efterfølgende vil blive vist, at ligesom Kassereren debiteres eller skyldskrives for, hvad han modtager eller betros af kontante Penge, saaledes debiteres den Person, der har Ansvaret for Varebeholdningens Til- stedeværelse, Lagerforvalteren, for Værdien heraf under Betegnelse af: Vare-Konto, og en tilsvarende Fremgangsmaade følges i alle beslægtede Forhold. Forinden Spørgsmaalet stilles, hvem der harydetde? 5.0 0 0 Kr., maa vi gøre os fortrolige med, at Forretningen (Ak- tieselskabet eller Interessentskabet) i bog- holderimæssig Henseende betragtes som e t Væsen for sig, hos hvem Forretningens Indehaver (Aktionærerne eller Interessen- terne) har sin indskudte Kapital til Gode; han henregnes blandt Forretningens Kredi- torer d. v. s. henføres under Passiva. Et Forhold, som er umiddelbart indlysende, naar der tænkes paa et nystiftet Aktiesel- skab. Aktieselskabsdirektøren, hvem det er overdraget at lede den nyopdukkende selv- stændige Virksomhed, raader over det af Aktionærerne indbetalte kontante Beløb, men skylder hver Krone bort til disse. For- holdet for en Forretning paa Enkeltmands- haand er ganske det tilsvarende, kun med den Afvigelse, at »den selvstændige Forret- ning« nu kun tæller en enkelt Aktionær (Indehaveren). Han overlader Firmaet sine Aktiva og Passiva, »Egen Forretningsfor- mue« er da bestemt ved: A 4- P = K, Kun ubetydeligt Kendskab til Arithmeti- kens Begyndelseslære er nødvendigt for heraf at slutte: 1) A = P + K og 2) A 4- (P + K) = 0. 1) Den selvstændige Forretning raader ved Starten over Størrelsen: A., men Be- holdningerne tilhører Yderne deraf, nemlig: Beløbet for P.: Fremmede Kreditorer. — - K.; Indehaveren. Størrelsen: (P + K) er Forretningens sam- lede Gæld. 2) Forretningen som saadan ejer ved Star- ten intet. Først gennem Arbejde skabes Indtægter og Udgifter for denne, der føres paa den selvstændige Forretnings egen Konto: Tabs- og Vinding s-K onto, el- ler, hvad der er det samme, foreløbig paa en af denne Kontos Hjælpe- eller Under- konti. Stilles herefter Spørgsmaalet, hvem yder de 75.000 Kr., bliver Svaret: A. Bie. Hans Konto, der krediteres, benævnes dog ikke A. Bies Konto, men K a p i t a 1-K onto, for- di det indbetalte Beløb tjener som Drifts- kapital. Ved Firmaet A. Bies Start den 2/n er Firmaets Aktiva: De i Pengekassen liggende .............. 75.000 Kr. — Passiva: Gælden til In- dehaveren 75.000 — Nettoformue er da .... 0 - Dette Forhold maa vi nøje mærke os for den senere Statusopgørelses Skyld. Fir- maet »A. Bie« ejer som saadant ved Be- gyndelsen intet. Hvad det derfor ved den senere Statusopgørelse ejer ud over, hvad det skylder bort, er altsaa dets Nettofor- tjeneste. Vi vil tillige straks slaa fast, at Debitor i det praktiske Liv almindeligvis betegnes ved foran Kontoens Navn at sætte »Pr« eller »Ved«, medens Kreditor betegnes ved foran Kontoens Navn at sætte »An« eller »Til«. Da Debitor jo bestandig er den Person, ved hvem Forretningen har noget at kræve, og Kreditor altid den Person, t i 1 hvem For- retningen skylder noget, finder der kun en logisk Anvendelse Sted af Ordene »Ved« og »Til« eller »Pr« og »An« ved i det forelig-