Købmandens Haandbog

540 Bogholderi Skematisk Fremstilling af Kontoudviklingen, A. f Kapital-Konto Formue-Konti i* f .. / Konti for særlige (Konti som viser For- KapitalformerfRe- muens Størrelse). ( servefond etc.) Privat-Konto (Husholdnings- Konto) Tabs- og Vin- dings-Konto Handelsomkost- nings Konto, Rente-Konto, Provisions- Konto etc. Lønnings-Konto, Rejse-Konto, Porto- og Tele- gram-Konto etc. B. Beholdnings- Konti (Konti, som viser, hvoraf Formuen bestaar). Rene Beholdnings- Konto Blandede Beholdnings- Konti*) Kasse-Konto Akcept-Konto Veksel-Konto Personlige Konti ! Vare-Konto Inventarie-Konto Ejendommens Konto erc. Konto for A. — - B. etc. *) Disse Konti sammenblander Beholdnings- og Formueregnskab. Ved Afslutningen analyseres Kontoen, som vist for „Cykel-Kontoen“s Vedkommende, Side 535, og spaltes i Redegørelse for Beholdning og Formuetilgang eller Formueafgang, for at denne Formuetilgang eller Formueafgang ved Ompostering kan blive henført til den Formue-Konto, Tabs- og Vindings- Konto, hvor den hører hjemme. vanskeliggøre Noteringen i de rette Kolon- ner. Papir gaar til Spilde, især hvis Tek- sten i enkelte Tilfælde lægger Beslag paa flere Linier. Det maa erkendes, at man er mere bundet til et tilmaalt Antal Konti, men der kan ved en hensigtsmæssig Indretning af Bogen gen- nem Beskæring af enkelte Blade opnaas be- tydelig Udvidelse af Kontienes Tal. Ofte er det praktisk, fornemmelig for Fordelingen af Bogføringsarbejdet, men tillige for at spare Papir i Kolonnebogen, at indføre Køb og Salg af Varer paa Kredit i særlige Bibøger, hvorfra Hovedresultaterne ved Maanedens Udgang overføres til Kolonnebogen. Det kan være hensigtsmæssigt at specificere »Om- kostnings-Kontoen«s Poster i Kolonnejour- nalen nærmere i en særlig Oversigtsbog over Arten af Driftsudgifterne. Afpasses Formen for Kolonnebogholderiet saaledes nærmere efter Virksomhedens Forhold, er der ingen Tvivl om, at denne Form bør foretrækkes og stadig vil blive praktiseret i større og større Udstrækning som Fremtidens Bog- holderi. »Italiensk Bogholderi« kaldes den ældste Form for Bogholderi med Benyttelse af: I større Forretninger: I, Grundbøgerne, bestaaende af Kassebog og Memorial, føres daglig og indeholder alle de oprindelige Noteringer om, hvad der er foregaaet i Forretningen med Po- sterne ordnede efter Dato, men Kon- tierne spredte mellem hverandre. IL Samlebøgerne, bestaaende af Maaneds- kassebog og Maanedssamlejoumal, er bestemte til ved Maanedens Udgang at samle de i Grundbøgerne spredte Poster kontovis, for at Overføring kan ske med en Hovedsum for hver Konto til Hoved- bogen, der henhører til III, Kontrolbøgerne, bestaaende af Hoved- bog og Statusbog samt som Bibøger Riskontro, Veksel-, Akcept-, Lager- og Kreditoplagsbog. Hovedbogen føres paa Grundlag af Maa- nedssamlejournalen ved Maanedens Udgang med en Hovedsum for hver berørt Konto i Maanedens Løb. Den afgiver, saaledes ført, en bekvem Oversigt over Bevægelserne paa samtlige Konti. Statusbogen behøver ikke nærmere Omtale, og Riskontroen indeholder det specificerede Regnskab for hver enkelt Forretningsforbindelse. Den føres daglig paa Grundlag af Grundbøgerne. Veksel-, Akcept-, Lager- og Kreditoplags- bog føres efter et rubriceret Skema, og Fø- ringen kræver ingen nærmere Anvisning. I mindre Forretninger: Samlebøgerne og Riskontroen bortfalder, i det Føringen af Hovedbogen sker daglig di- rekte paa Grundlag af Kassebog og Memo- rial, og samtlige Konti i Hovedbogen føres nu specificerede.