Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
Bogholderi 545 Det er foran blot antydet, men skal nu nærmere paavises, at det dobbelte Boghol- deris væsentligste Særkende ikke, som man- ge tror, er den dobbelte Postering af ethvert Beløb (i Debet paa en og i Kredit paa en anden Konto), men det ad dobbelt Vej frem- stillede Aars- eller Driftsresultat, baade igennem et Beholdnings- eller Værdiregnskab og gennem et Formue- eller Driftsregnskab. Det dobbelte Bogholderi beskæftiger sig nemlig med to saa indbyrdes forskelligartede Regnskaber som I) Beholdningsregnskaber og II) Formueregnskaber, I) Beholdningskontiene er, som Benæv- nelsen udtrykker, Konti, der gør Rede for alle Forretningens Beholdninger — saavel Aktiver som Passiver (negative Beholdninger d. v. s. Beholdninger, som tilhører andre) — med Angivelse af Arten og Værdien af disse, II) Formuekontiene gør Rede for Størrel- sen af »Egen Forretningsformue« ved Forret- ningsaarets Begyndelse og for enhver senere Ændring i Størrelsen heraf med Angivelse af Aarsagerne dertil gennem Tabs- og Vindings-Konto, der viser Kapi- taldannelsen i Forretningen, og Privat-Konto, der viser Privatforbruget, og Indtægter for Indehaveren, der ikke skyl- des Forretningen, jfr. den skematiske Oversigt over Kontoud- viklingen, Side 540. Denne Angivelse af Formuekontienes Om- fang er dog kun holdbar ved Virksomhedens Bedømmelse fra a) Indehaverens Synspunkt, medens disse Konti ud fra Synspunktet: b) Forretningen er at betragte som en En- hed for sig eller som et fuldstændig selv- stændigt Væsen ikke længere kan spænde over Regnskabet over »Egen Forretnings- formue« eller Kapital Konto (K.), der nu maa henføres til I) Beholdningskontiene (Passivkontiene) som udvisende Virksom- hedens Gæld til Indehaveren, jfr. Side 530, I snævrere bogholderimæssig Forstand er da kun Tabs- og Vindings-Konto med dens Hjælpe- eller Underkonti — ofte be- nævnt Erhvervs- og Forbrugs-Konti — at anse som Formue-Konti. Tabs- og Vin- dings-Konto repræsenterer den selvstæn- dige Forretning og dens Formaal. Man maa lære nøje at skelne mellem: 1. Beholdningskonti og 11. Formuekonti, for til Fulde at tilegne sig Forstaaelsen af det dobbelte Bogholderis Princip, i modsat Fald faar Behandlingen let en mere eller mindre mekanisk eller overfladisk Karakter. Ved Regnskabsafslutningen samles: alle Beholdningskonti for sig under »Ba- lance-Konto« — Regnskabet over Vær- dierne — og alle Forretningens Formuekonti for sig un- der »Tabs- og Vindings-Konto« — Regn- skabet over Formuedannelsen, saaledes: (I. Beholdningskonti = Værdiregnskabet.) Balance-Konto. Debiteres: Alle tilstedeværende Beholdninger med An- givelse af Arten og Værdien af disse, ud- trykt ved Summen........... A. (Aktiva) A. Krediteres: Al Gæld med Angivelse af Navn og Beløb, udtrykt ved Summerne: for »Fremmede Kreditorer«.. P. (Passiva) » »Egen Forretningsformue« K, (Gæld til Indeh.) a. fordi: Balance-Kontoen ved Afslutningen betragtes som en Person, der: a) overtager eller modtager alle i Virk- somheden beroende Beholdninger og føl- gelig debiteres for Værdien af disse: A, for samtidig b) at paatage sig Forpligtelsen til at udrede eller yde alle Beløb til Indfrielse af Gældsposterne og følgelig krediteres Beløbet for de overtagne Gældsforpligtel- ser for Forretningen: P + K,