Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bogholderi
545
Det er foran blot antydet, men skal nu
nærmere paavises, at det dobbelte Boghol-
deris væsentligste Særkende ikke, som man-
ge tror, er den dobbelte Postering af ethvert
Beløb (i Debet paa en og i Kredit paa en
anden Konto), men det ad dobbelt Vej frem-
stillede Aars- eller Driftsresultat, baade
igennem et Beholdnings- eller Værdiregnskab
og gennem et Formue- eller Driftsregnskab.
Det dobbelte Bogholderi beskæftiger sig
nemlig med to saa indbyrdes forskelligartede
Regnskaber som I) Beholdningsregnskaber og
II) Formueregnskaber,
I) Beholdningskontiene er, som Benæv-
nelsen udtrykker, Konti, der gør Rede for
alle Forretningens Beholdninger — saavel
Aktiver som Passiver (negative Beholdninger
d. v. s. Beholdninger, som tilhører andre) —
med Angivelse af Arten og Værdien af disse,
II) Formuekontiene gør Rede for Størrel-
sen af »Egen Forretningsformue« ved Forret-
ningsaarets Begyndelse og for enhver senere
Ændring i Størrelsen heraf med Angivelse
af Aarsagerne dertil gennem
Tabs- og Vindings-Konto, der viser Kapi-
taldannelsen i Forretningen, og
Privat-Konto, der viser Privatforbruget, og
Indtægter for Indehaveren, der ikke skyl-
des Forretningen,
jfr. den skematiske Oversigt over Kontoud-
viklingen, Side 540.
Denne Angivelse af Formuekontienes Om-
fang er dog kun holdbar ved Virksomhedens
Bedømmelse fra
a) Indehaverens Synspunkt,
medens disse Konti ud fra Synspunktet:
b) Forretningen er at betragte som en En-
hed for sig eller som et fuldstændig selv-
stændigt Væsen ikke længere kan spænde
over Regnskabet over »Egen Forretnings-
formue« eller Kapital Konto (K.), der nu
maa henføres til I) Beholdningskontiene
(Passivkontiene) som udvisende Virksom-
hedens Gæld til Indehaveren, jfr. Side 530,
I snævrere bogholderimæssig Forstand
er da kun Tabs- og Vindings-Konto med
dens Hjælpe- eller Underkonti — ofte be-
nævnt Erhvervs- og Forbrugs-Konti — at
anse som Formue-Konti. Tabs- og Vin-
dings-Konto repræsenterer den selvstæn-
dige Forretning og dens Formaal.
Man maa lære nøje at skelne mellem:
1. Beholdningskonti og
11. Formuekonti,
for til Fulde at tilegne sig Forstaaelsen af
det dobbelte Bogholderis Princip, i modsat
Fald faar Behandlingen let en mere eller
mindre mekanisk eller overfladisk Karakter.
Ved Regnskabsafslutningen samles:
alle Beholdningskonti for sig under »Ba-
lance-Konto« — Regnskabet over Vær-
dierne — og
alle Forretningens Formuekonti for sig un-
der »Tabs- og Vindings-Konto« — Regn-
skabet over Formuedannelsen,
saaledes:
(I. Beholdningskonti = Værdiregnskabet.)
Balance-Konto.
Debiteres:
Alle tilstedeværende Beholdninger med An-
givelse af Arten og Værdien af disse, ud-
trykt ved Summen........... A. (Aktiva)
A.
Krediteres:
Al Gæld med Angivelse af Navn og Beløb,
udtrykt ved Summerne:
for »Fremmede Kreditorer«.. P. (Passiva)
» »Egen Forretningsformue« K, (Gæld til
Indeh.)
a.
fordi:
Balance-Kontoen ved Afslutningen betragtes som en Person, der:
a) overtager eller modtager alle i Virk-
somheden beroende Beholdninger og føl-
gelig debiteres for Værdien af disse:
A, for samtidig
b) at paatage sig Forpligtelsen til at udrede
eller yde alle Beløb til Indfrielse af
Gældsposterne og følgelig krediteres
Beløbet for de overtagne Gældsforpligtel-
ser for Forretningen: P + K,