Købmandens Haandbog

552 Bogholderi Henhold til endosserede Veksler, Kautions- forpligtelser, der paahviler Viiksomheden, og iøvrigt ethvert Forhold, der kan have Ind- flydelse paa Status, finder sit rette Udtryk i Regnskabet, bør Revisor være i Stand til at kontrollere. Under Udøvelsen af sin Gerning maa Re- visor tillige som den upartiske Mellemmand paase, at ingen berettigede Interesser kræn- kes, f. Eks. af Ledelsen i Aktieselskab over- for Aktionærerne eller af den ene Indehaver i et Interessentskab overfor den anden. Han maa derfor være i Besiddelse af et sundt Omdømme, og af Evnen til at skelne væsent- ligt fra uvæsentligt. Han kan i saadanne Til- fælde tillige komme til at staa overfor Spørgsmaal, der forudsætter en vis juri- disk Viden og specielle handelstekni- ske Kundskaber. Ofte forlanges det af Revisor, at han skal kritisere Ledelsens forretningsmæssige Dis- positioner — »kritisk Revision« —, at dette i givet Tilfælde forudsætter ikke alene almindelige regnskabsmæssige og forretnings- mæssige Kundskaber, men ogsaa ofte speciel Kendskab til den Forretnings Natur, hvorom det drejer sig, er en Selvfølge. Revisor stilles over for at afgive en ud- tømmende og begrundet Beretning om Virk- somhedens Fortid, Aarsagen til Svingnin- gerne i Aarsresultaterne for Driften og om Betingelserne for dens Fremtid. Naar der iøvrigt ofte som Modsætning til »kritisk« Revision opstilles Begrebet »almin- delig Talrevision«, maa det erindres, at og- saa denne fordrer baade Kritik og Erfaring samt Forretningskyndighed hos sine Udøvere — ligesom modsat en »kritisk« Revision, der ikke i første Række hviler paa en grundig Talrevision, mangler Bund under Fødderne, — mange større, gennem Aar fortsatte Be- dragerier har kun været mulige paa Grund af Bedragerens Kendskab til visse systema- tiske Mangler ved den almindelige Talrevi- sion, som f. Eks. Undladelsen af at kassere Udgiftsbilag, af at eftertælle Sammenlægnin- ger, konferere Transporter, kritisere Under- skriften paa Kvitteringer, afstemme Bank- konti med den modtagne Konto-Kurant fra Banken o. 1. Betegnelsen »almindelig Talrevision« er, som det fremgaar heraf, lidet heldig, da al Revision nødvendigvis maa være kritisk. En udtømmende Fremstilling af Talrevi- sionen kan ikke gives her. Ofte søges alle de første Noteringer i Bøgerne eftergaaede, og de originale Bilag og Breve maa da læg- ges til Grund efter at være nøje prøvede, om nogen Forandring eller Tilføjelse af mis- tænkelig Art har fundet Sted, ligesom man maa være opmærksom paa, om Bilagenes Dato stemmer med Bogføringen, om Kvitte- ringer er underskrevne af rette vedkom- mende o. 1. Derefter paases, at de første Noteringer er ført videre og naaede frem til Konto-Kurant, Hovedbog osv. og opførte med de rette Beløb paa den rigtige Konto. Man maa nære stor Betænkelighed ved at indskrænke Revisionen til at bestaa i Stik- prøver. Denne Art Revision maa da i hvert Fald altid gaa frem efter et gennemført Sy- stem, men aldrig forstene i Systemet, idelig forny eller ændre det, skifte Medhjælpere o. l.f saa at de eventuelle Bedragere aldrig ved sig sikre. Jævnlige statistiske Oversigter over snart en, snart en anden Forretningsbranche og jævnlige Konferencer med Forretningslede- ren maa anbefales. Alle Undersøgelser maa ske saa vidt muligt hemmeligt og uventet, naturligvis ogsaa Kasserevisionen. I større Virksomheder vil den fuldstændige Revision overstige en enkelt Mands Kræfter, men vig- tigt er det, at Revisionsarbejdet er under én Mands Ledelse, og at det afpasses efter, om Formaalet er at sikre Forretningslede- ren overfor hans eget Personale, eller om det tillige skal omfatte en Kontrol overfor Forretningslederen selv. I sine Beretninger eller Paategninger bør Revisor tydelig angive, hvor langt hans Kon- trol rækker.