Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
554
Bogholderi
for det meste opføres imellem Drifts- og
Vedligeholdelsesomkostninger .Naar dette er
Tilfældet, kan Udgifterne naturligvis ikke
tillige afskrives.
Skattefri Afskrivning bør ikke omfatte
mere, end hvad der svarer til det enkelte
Aars Værdiforringelse ved Slid og Ælde,
saaledes at det altsaa ikke tillades ved større
Afskrivninger at bøde paa tidligere Aars
manglende eller mangelfulde Afskrivninger.
— Der tillades ikke større aarlige Afskriv-
ninger end at Beløbene, naar de tænkes hen-
lagte i den Aarrække, der svarer til ved-
kommende Genstands antagne Levetid, til-
sammen ikke overstiger den Anskaffelses-
værdi, Genstanden havde ved Erhvervelsen.
Bortset fra de Fradrag i Indkomsten, som
skyldes skattefri ordinær Afskrivning, kan
der ikke gøres Fradrag for Tab, som hid-
rører fra Værdiforringelse af en skatteplig-
tig Ejendel, medmindre Tabet vedrører Salg
af de Genstande, hvormed den paagældende
driver Handel el. lignende erhvervsmæssig
Omsætning,
Udgifter til Ombygning eller Forbedring
af Ejendom anerkendes ikke som fradrags-
berettigede, for saa vidt de overskrider det
til ordinær Vedligeholdelse fornødne Be-
løb, idet den overskydende Udgift betrag-
tes som ikke vedrørende Driften.
Udgifter ved Omprioritering af en Ejendom
(Kurstab ved Salg af Kredit- og Hypotek-
foreningsobligationer, Dokumentomkostnin-
ger, Sagførersalær m. m.) kan ikke fradrages
i den skattepligtige Indkomst, hvad enten
Omprioriteringen er frivillig eller tvungen.
Derimod kan erlagte Indskud til Kredit- og
Hypotekforeningers Reservefond o. lign, fra-
drages i Indkomsten. Paa den anden Side
skal de Andele i de nævnte Fonds, som til-
bagebetales Laantagerne, medregnes til deres
skattepligtige Indkomst.
Tab, der paadrages ved Kautionsforpligtel-
ser, kan kun fradrages, naar Forpligtelsen er
paataget som et Led i Kautionistens Er-
hvervsvirksomhed. (Som Eksempel kan næv-
nes, at Kautionisten har paataget sig For-
pligtelsen for at opnaa den udelukkende Le-
verance til en Forbruger.)
Kursnedgang paa Værdipapirer kan som
Hovedregel ikke fradrages ved Beregningen
af den skattepligtige Indkomst, men kun
komme til Fradrag i Formuen. Herfra gæl-
der kun de Undtagelser, at Tab ved Salg
i Aarets Løb af Værdipapirer, som er ind-
købt i Spekulationsøjemed, kan fradrages
i Indkomsten, ligesom naturligvis Banker,
Veksellerere o. lign., som driver Forretning
med Værdipapirer og optager Beholdninger-
ne deraf i deres Statusopgørelser, ved deres
Indkomstberegning maa tage Hensyn til Kurs-
nedgang, ligesom eventuel Opgang maa til-
lægges Indkomsten.
Naar hjemmeværende Børn (herunder og-
saa Stif-, Adoptiv- og Plejebørn) ikke er
fuldmyndige, d. v. s. fyldt 25 Aar paa Skatte-
ansættelsens Tid eller fuldmyndige ifølge
Bevilling, eller har stadig Indtægt ved per-
sonligt Arbejde for fremmede, ansættes de
ifølge Statsskattelovenes § 7 ikke selvstæn-
dig til Skat, men deres Indkomst og For-
mue medregnes ved Familieoverhovedets An-
sættelse til Skat. — Naar en Erhvervsdri-
vende har en ufuldmyndig Søn eller Datter
som Medhjælp i sit Erhverv, kan han derfor
ikke fradrage Udgiften til Løn og Under-
hold til denne Søn eller Datter i sin skatte-
pligtige Indkomst, medmindre Beløbet atter
tillægges Indkomsten i Overensstemmelse
med den nævnte Lovregel.
Naar der i Afstaaelsessummen for en For-
retning foruden Vederlaget for Varelager,
Inventar og andre paaviselige Formuegen-
stande tillige er indbefattet Vederlag for
Forretningens Kundekreds o. lign. (Goodwill),
kan der ikke indrømmes skattefri Afskriv-
ning som Driftsudgift paa den Del af Veder-
laget, hvortil der ikke svarer paaviselige
Værdier. Derimod kan der fradrages en
aarlig Afskrivning paa Vederlagssummen for
Rettigheden efter en Koncession, og for en
Patentrettighed eller anden Eneret, svarende
til det Antal Aar, i hvilket Rettigheden
varer.