Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Handelsretten
31
2) En Hovedbog,
3) En Statusbog. I denne skal een Gang
aarlig Forretningens Status med Angivel-
se af Aktiver og Passiver for det sidst
forløbne Regnskabsaar indføres, saaledes
som den stiller sig efter omhyggelig Hen-
syntagen til de tilstedeværende Værdier
og Forpligtelser. Istedetfor at føre en
særlig Statusbog er det dog tilladt at ind-
føre den aarlige Status i Hovedbogen.
Indførelse af Status skal være foretaget
og Status underskrevet inden 6 Maaneder*
efter Udløbet af vedkommende Regn-
skabsaar. Overtrædelse heral straffes
med Bøder fra 5—500 Kr.
De ovenfor omtalte Bøger skal altid
føres, ligegyldig hvor stor eller
lille Forretningen er og af h v i 1 k e n Be-
skaffenhed den er, naar den da over-
hovedet hører til de Forretningsvirksomhe-
der, der er pligtige at føre Bøger (se under
I). Men iøvrigt fastsætter Loven den Regel,
at enhver bogføringspligtig Forretningsdri-
vende, under fornødent Hensyn
til Forretningens Omfang og
Beskaffenhed, skal føre et saadant
Bogholderi, at deraf klart fremgaar Forret-
ningens Gang, Kreditorer og Debitorer med
Størrelsen af de paagældende Tilgodehaven-
der, Driftsomkostninger, privat Forbrug af
Penge og af Varer. Endvidere skal det af
Bogføringen fremgaa, hvilke Vekselforplig-
telser der er indgaaet, samt hvilke Kautions-
og dermed beslægtede Forpligtelser der er
paataget, som kan have Indflydelse paa Sta-
tus; det samme gælder foretagne Pantsæt-
ninger. Ligeledes skal det af Bogføringen
fremgaa, hvilke Afskrivninger der er fore-
taget paa de forskellige Værdier, (§ 2).
Denne Regel kan altsaa for større og mere
indviklede Forretninger medføre, at der maa
føres flere Bøger end de omtalte 3. Hvis
saadanne yderligere Bøger føres, bør det
noteres i Statusbogen.
Undladelse af at føre Bøgerne paa
behørig Maade (saavel de under 1—3 nævnte
som de andre, naar de er fornødne) straffes
med Bøder fra 10—1000 Kr.
Statusopgørelsen skal være u n-
* For Rederier, der driver Fragtfart med Sejlskibe: 9
Maaneder.
derskrevet af Forretningens Indehaver.
Findes der flere ansvarlige Deltagere, skal
Opgørelsen underskrives af dem alle. Be-
staar et Selskabs Ledelse af flere Per-
soner, skal Status underskrives al alle dem,
der ifølge Selskabets Love er ansvarlige for
Forretningens daglige Drift. (§ 3).
III. BØGERNES AUTORISATION.
Kassebog, Hovedbog og Statusbog skal
autoriseres. Undladelse straffes med Bøder
fra 5—500 Kr.
Andre Forretningsbøger kan paa Forlan-
gende autoriseres.
Henvendelse om Autorisation sker i Byer-
ne til Magistraten (Borgmesterkontoret), paa
Landet til Politimesteren. Bogen skal være
pagineret og gennemdraget. Ogsaa tidligere
benyttede Bøger kan blive autoriserede.
Som Afgift betales et Gebyr af 1 Kr.,
hvorhos Bogen stemples til Takst 1 Kr.
Forretningsdrivende, der er bogførings-
plißtige. kan ikke faa udstedt Borgerskab
eller Næringsbevis, før deres Bøger er ind-
leverede til Autorisation.
Forretningsdrivende, der ikke er bogfø-
ringspligtige, kan forlange at faa deres Bø-
ger autoriserede.
IV. OPBEVARING AF BØGER, BREVE
O, S. V.
Enhver bogføringspligtig skal opbevare
alle de i Forretningen eller Virksomheden
førté Bøger tillige med Forretningsbreve,
Kopibøger, Telegrammer, Regninger og andre
Bilag m. v,, der vedrører Forretningen, i et
saa langt Tidsrum, at alle Krav, der kan
rejses af eller rettes mod den bogførings-
pligtige i Anledning af vedkommende For-
retnings Forhold, kan være forældede, d. v.
s. i Almindelighed 5 Aar (se nærmere herom
Side 50) (§ 5).
V. FALLIT.
Foruden de nævnte Straffe i Tilfælde af
manglende Bøger, mangelfuld Førelse og Au-
torisation, gives der en særlig Straffebestem-
melse i det Tilfælde, at vedkommende bog-
føringspligtige er gaaet fallit. Hvis det nem-
lig da viser sig, at han har forvansket, bort-
skaffet eller tilintetgjort Forretningsbøgerne
eller har ført dem paa en uredelig Maade