Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

523 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 91 En anden Kunst, der ikke staar Glastilvirkningen fjærnt, er den i Guldsmedearbejder anvendte Emaljering; ogsaa den har været kjendt her i Landet. Imellem Peder Oxes Efter- ladenskaber fandtes et «nye amelerit staab med blanck knappes paa Kronborg fandtes i Aaret 1600 en ammeleredt Kalk og Disk af Guld, og 1613 betalte Eske Brok Otte Guldsmed i Kjobenhavn 18 Rd. for 37 ameleritt Guldknappe med Diamanter i Enden 1). Det Samfund, hvori det skjore, men klare og skjent Winkende Glas er bleven en Nodven- dighedsartikel, kan ikke staa lavt i Luxus. Agatmøllen paa Kronborg Amt; Navnet Frederiksværk opkom først 1756. Fra 12 November 1746 fik Becker og Wildt Pen- sion, 150 Rd. hver om Aaret (Geh. Ark. Partik. Kassens Eesol. Prot. 1746, S. 173 Nr. 80; 1748, S. 128 - 131 Nr. 52). - Under 2 Oktober 1750 fik Philip Arentz Privilegium til i Kristiania at oprette et Stensliberi. I Norge, mente man, fandtes en Slags Bjergkrystal ellor Agat, der var ligesaa god som den bømiske (Kom. Koli. Eesol. Prot. 1746 50 Nr. 898 og Priv. Prot. 1747 —55, S. 464 - 466). >) Dsk. Saml. 2 R. VI, S. 173; Friis: Saml. t. dsk. Bygn’shist., S. 356; Ved. Simonsen: Eske Brok, II, S. 38.