Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

90 C. Nyrop. 522 værelset paa Rosenborg* 1). Selvfølgelig er her franske Kunstnere 2). Luxus bredte sig paa eu hidtil ukjendt Maade, og det er derfor næsten naturligt, at her oprettes et Etablissement til Slibning og Skæring af ædle Stene, og herved skulle vi til Slutning dvæle, da en saadan Virksomhed ikke staar Glasindustrien (Glasslibningen) fjærnt. Allerede Frederik 111 antog under 20 Januar 1670 en Diamant- og Rubinskærer med en aarlig Løn af 300 Ed. fra den 23 April 1669 at regne, men længe virkede denne Mand, Jørgen Frederik Schindeler, ikke, han døde allerede i Efteraaret 1671 3). Under Frederik IV blev her bygget en Agat - Slibemølle. 1 Aaret 1725 anlagde han en saadan ved det af ham kunstigt gravede Afløb fra Arres«, og til at forestaa den indkaldte han Johan Michel Becker fra Tyskland. Denne, der 1729 blev gift med Maria Elisabeth Jensdatter, og som Medhjælper havde Johannes Wildt, arbejdede til 1746, da Møllen nedlagdes. 1756 gik Værkerne ved Arresoens ÅHob over til Just Fabricius og Joh. Fred. Classen, af hvilke den Sidste strax efter blev Eneejer; under ham blev Etablisse- mentet kaldet Frederiksværk. Han oprettede Sliberiet igjen (1763); Joh. Wildt og dennes Son Kristian kom til al styre det, men del vedblev kun i kort Tid 4). ') Friis: Saml. t. dsk. Bygn’shist., S. 93, 272; Brock: Den oldenb. Kongeslægt belyst ved Saml, paa Rosenborg, S. 82. ’) Fr. J. Meier: Joh. Wiedewelt, Indledn. ’) Sj. Reg. XXVII, Fol. 611; XXV11I, Fol. 536-537. 1j Sj. Rog. Lill, Fol. 245-247; P. Falster: Det Frcderiksværkske Etabi., S. 3-5, 26 — 27; Budde-Lund: Om Sabelfabrikation, 8.32, 36. — Af Kom. Koil. Journ. D 1746—49 Nr. 476 og 728 (i Geh. Ark.) og Kom. Koli. Resol. Prot. 1746 — 50 Nr. 857 (i Rcntek. Ark.) ses det, at den nedlagte Agatmølle ønskedes til on Læder- fabrik og Stampcværk; Ansøgningen herom blev imidlertid af- slaaet. Møllen kaldes her Agatmøllen paa Frederiksborg og