Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

521 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 89 virkede bun særlige Privilegier for sint? fra Frankrig ved Ludvig XlV’s Forfølgelser fordrevne Trosfæller, og, som vi ovenfor have set, knyttede hun en Del af dem til sig som Hof- Haandværkere. Foruden de tidligere kunne nævnes Barraban og Campeau, der ligesom Schalck ere Dronningens Tapetserere1), Pierre Tresfort, der blev Hofguldsmed, og Lys, der blev Hofskræder. Til de saaledes Nævnte knyttede sig selvfølgelig en hel Del andre Haandværkere og da navnlig Parykmagere, Skrædere og Urmagere 2). Den saaledes stiftede Koloni af franske Industridrivende uddøde ikke; den havde Betydning ogsaa efter Kristian V, og exempelvis kan henpeges paa den Række franske Navne, der under Frederik IV spille en Rolle i Kalkbrænderiets Historie3). Det er jo ogsaa næsten en Selvfølge, at Fransk- mænd iuaa være velsete her i Landet paa en Tid, da Hoffet gjør all Sit for at blive et Spejlbillede af Hoffet i Ver- sailles. 1702 betaltes der Obrister la Cherese for en kar- moisinrod Damaskes Seng og Tapitseri in. m. til Kongens Sovekammer 2300 Rd., og samtidig leverer Jean la Font 200 Spejlglas til Udstyrelse af det samme Værelse. Spejle have den Gang spillet en betydelig Rolle, og Frederik IV lod da ogsaa et saakaldet Spejlgalleri indrettø paa Frederiks- borg, den ene Side af det var beklædt med Spejlglas og den anden med kostbare Malerier, ikke at tale om Spejl- J) P. W. Becker: Saml. t. Danin.’s Hist, under Fr. III, 11, S. 371 —372. 3) Clément: Notice sur l'église reformée do Copenhague. — Naar der paa Strandmøllen paa denne Tid nævnes et «francoisch vverck", har det muligvis sit Navu efter en fransk Møllebygger (Nyrop: Strandmøllen S. VI). 3) Nyrop: Den dske Porcellænsfabrikat’s Tilbliven, S. 47.