Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.
Forfatter: C. Nyrop
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 91
UDK: TB Gl. 666.1 nyr
Emne: Aftryk af Historisk Tidsskrift. 5. R. I.
En industrihistorisk Undersøgelse.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
521
Danmarks Glasindustri indtil 1750.
89
virkede bun særlige Privilegier for sint? fra Frankrig ved
Ludvig XlV’s Forfølgelser fordrevne Trosfæller, og, som vi
ovenfor have set, knyttede hun en Del af dem til sig som
Hof- Haandværkere. Foruden de tidligere kunne nævnes
Barraban og Campeau, der ligesom Schalck ere Dronningens
Tapetserere1), Pierre Tresfort, der blev Hofguldsmed, og
Lys, der blev Hofskræder. Til de saaledes Nævnte knyttede
sig selvfølgelig en hel Del andre Haandværkere og da
navnlig Parykmagere, Skrædere og Urmagere 2).
Den saaledes stiftede Koloni af franske Industridrivende
uddøde ikke; den havde Betydning ogsaa efter Kristian V,
og exempelvis kan henpeges paa den Række franske Navne,
der under Frederik IV spille en Rolle i Kalkbrænderiets
Historie3). Det er jo ogsaa næsten en Selvfølge, at Fransk-
mænd iuaa være velsete her i Landet paa en Tid, da Hoffet
gjør all Sit for at blive et Spejlbillede af Hoffet i Ver-
sailles. 1702 betaltes der Obrister la Cherese for en kar-
moisinrod Damaskes Seng og Tapitseri in. m. til Kongens
Sovekammer 2300 Rd., og samtidig leverer Jean la Font
200 Spejlglas til Udstyrelse af det samme Værelse. Spejle
have den Gang spillet en betydelig Rolle, og Frederik IV lod
da ogsaa et saakaldet Spejlgalleri indrettø paa Frederiks-
borg, den ene Side af det var beklædt med Spejlglas og
den anden med kostbare Malerier, ikke at tale om Spejl-
J) P. W. Becker: Saml. t. Danin.’s Hist, under Fr. III, 11, S. 371
—372.
3) Clément: Notice sur l'église reformée do Copenhague. — Naar
der paa Strandmøllen paa denne Tid nævnes et «francoisch
vverck", har det muligvis sit Navu efter en fransk Møllebygger
(Nyrop: Strandmøllen S. VI).
3) Nyrop: Den dske Porcellænsfabrikat’s Tilbliven, S. 47.