Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

Forfatter: C. Nyrop

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: TB Gl. 666.1 nyr

En industrihistorisk Undersøgelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 110 Forrige Næste
88 C. Nyrop. 520 fransk Plattenslager og de franske Møllebyggere Jan Bounier og Brunelx). Forbindelsen med Frankrig var næppe stor, i alt Fald ikke udenfor en vis Kreds af den danske Adel- stand. Ogier meddeler os, hvor ypperligt en Del af de danske adelige Herrer talte Fransk, men samtidig beretter han, at han mellem de danske Damer foruden Prinsesserne kun har truffet to, der kunde tale med ham; den af <• Loduig Petters af Brabant« 1588 oprettede franzoske Skole i Kjøbenhavn har næppe bestaaet længe -). Under Fre- derik III træffe vi ogsaa kun faa franske Haandværkere. Den ovenfor nævnte Glasmager Robert Colnet er muligvis af fransk Herkomst; 1656 faa Bartholomæus Puissant og Gabriel le Roi Privilegium paa her at maatte forfærdige Silke, Fløjl m. m., og 1664 indkaldes de franske Bog- bindere Jean Michel og Michelot3), men hermed synes Rækken ogsaa væsentlig at være forbi, og det er først under Kristian V, at Forholdene blive anderledes. Hans Dronning, Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, var Refor- mert, og efter sin Svigermoder Sofie Amalies Dod ud- blev senere fransk Legationssekretær, s. H. F. Rørdam: Kbhvns Univ. Hist. I, S. 201 Noten. > ) Ved. Simonsen: Eske Brok I, S. 95; Nyrop: Straudmøllen, S. IV. — I den anselige Fortegnelse over Kristian TV’s talrige Hof- og Regeringspersonale (Joh. Grundtvig: Medd. fra Rentek. Ark. 1872) tindes omtrent et Dusin fransk udseende Navne. De Paagjældende ere imidlertid kun for en ringe Del Haandværkere, og Navnene ere sikkert ingen ubetinget Garanti for, at deres Bærere virkelig ere franske. Er Villom Carron, der efter at have været Hat- staferer og Fjedermager bliver Herold, Fransk af Fødsel ? og det samme Spørgsmaal kan gjøres med Hensyn til Ingeniøren Abraham de la Haye (se om ham C. Nyrop: Strandmøllen S. 14) o. s. v. Bygmester Antonius de Valiant dør efter i næppe et Aai at have været i Kongens Tjeneste. 2) Ogier: Iter Danicum S. 37-38, 62; Kbhvns Dipl. II, S. 433, 434; Joh. Grundtvig: Meddel, fra Rentek. Ark. 1873—76, S. 203. 3) Sj. Reg. XXIII, Fol. 809; Bruun: Det kgl. Bibl.’s Stiftelse, S. 63.