Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.
Forfatter: C. Nyrop
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 91
UDK: TB Gl. 666.1 nyr
En industrihistorisk Undersøgelse.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
C. Nyrop.
520
fransk Plattenslager og de franske Møllebyggere Jan Bounier
og Brunelx). Forbindelsen med Frankrig var næppe stor,
i alt Fald ikke udenfor en vis Kreds af den danske Adel-
stand. Ogier meddeler os, hvor ypperligt en Del af de
danske adelige Herrer talte Fransk, men samtidig beretter
han, at han mellem de danske Damer foruden Prinsesserne
kun har truffet to, der kunde tale med ham; den af
<• Loduig Petters af Brabant« 1588 oprettede franzoske Skole
i Kjøbenhavn har næppe bestaaet længe -). Under Fre-
derik III træffe vi ogsaa kun faa franske Haandværkere.
Den ovenfor nævnte Glasmager Robert Colnet er muligvis
af fransk Herkomst; 1656 faa Bartholomæus Puissant og
Gabriel le Roi Privilegium paa her at maatte forfærdige
Silke, Fløjl m. m., og 1664 indkaldes de franske Bog-
bindere Jean Michel og Michelot3), men hermed synes
Rækken ogsaa væsentlig at være forbi, og det er først
under Kristian V, at Forholdene blive anderledes. Hans
Dronning, Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, var Refor-
mert, og efter sin Svigermoder Sofie Amalies Dod ud-
blev senere fransk Legationssekretær, s. H. F. Rørdam: Kbhvns
Univ. Hist. I, S. 201 Noten.
> ) Ved. Simonsen: Eske Brok I, S. 95; Nyrop: Straudmøllen, S. IV.
— I den anselige Fortegnelse over Kristian TV’s talrige Hof- og
Regeringspersonale (Joh. Grundtvig: Medd. fra Rentek. Ark. 1872)
tindes omtrent et Dusin fransk udseende Navne. De Paagjældende
ere imidlertid kun for en ringe Del Haandværkere, og Navnene
ere sikkert ingen ubetinget Garanti for, at deres Bærere virkelig
ere franske. Er Villom Carron, der efter at have været Hat-
staferer og Fjedermager bliver Herold, Fransk af Fødsel ? og det
samme Spørgsmaal kan gjøres med Hensyn til Ingeniøren Abraham
de la Haye (se om ham C. Nyrop: Strandmøllen S. 14) o. s. v.
Bygmester Antonius de Valiant dør efter i næppe et Aai at have
været i Kongens Tjeneste.
2) Ogier: Iter Danicum S. 37-38, 62; Kbhvns Dipl. II, S. 433,
434; Joh. Grundtvig: Meddel, fra Rentek. Ark. 1873—76, S. 203.
3) Sj. Reg. XXIII, Fol. 809; Bruun: Det kgl. Bibl.’s Stiftelse, S. 63.