Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

519 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 87 turet dannede vistnok desuden hans Eneret til her at for- færdige Spejle ligesom ti] at indføre venetianske Spejle en god Bro. Med de Moor staa vi forøvrigt midt i den Skare reformerte Industridrivende, som efter Enkedronning Sofie Amalies Død fik Tilladelse til at tage Ophold her i Landet. Han er selv en af Menighedens Ældste, er gift, med Marie Schalck, muligvis en Datter af Dronning Charlotte Amalies Hof-Tapetserer Daniel Schalck, der ogsaa horer til den fransk-reformerte Menighed, og hans Svigersøn endelig er Jean Colomb, hvis Farbroder er «Hans kg]. Høyheds» Possementmagpr Henri Colomb, der ogsaa er en af Menig- hedens Ældste, og som i sit Testamente (1693) indsætter sin nævnte Brodersøn, der «troligen har hjulpet ham raetl at vind« een deel af ermelte hans Midler», til Universal- arving; til Exekutor udnævner han «sin gode Ven Sr Johan Henrij de Mohr, hans Kgl. Mayts Guldsmed, boende her i Staden»1). Efter de de Reformerte i 1G85 givne Privilegier op- staar her en lille fransk Koloni, og ved Siden af den tyske (hollandske) Indflydelse, der tidligere var eneraadende i vor Industris Udvikling, viser der sig nu en fransk. Under Frederik II, Renæssancens første Konge her i Landet, nævnes en fransk Haandværker, den «frantzosche» Skomager ogsaa kaldet Jakob Tøfl'elmager eller Jakob Frantzos2), men det er kun en sparsom Række, der for- mentlig aabnes ved ham 3). Under Kristian IV nævnes en 1) Geh. Ark. Aflov. fra dsk. Kane. Skab XV, Pakke 18G; Sj. Reg. XXXVIII, Fol. 76—78; I). L. Clément: Notice sur l’église re- formée Franchise de Copenhague, S. 49. 2) Nyt dsk. Mag. I, S. 138; Kbhvns Dipl. I, S. 487; II, S. 331, 380. 3) Allerede under Kristian III var her en fransk Haaudværker, Bog- binderen Antoine Maillet, men denne, der var en studeret Mand, 7*