Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

86 C. Nyrop. 518 rettede Glas - Fabriquer nu skal være i saadan Stand, at derved ikke alleene forfærdiges lige saa gode Glas-Vahre af alle Slags som de, der fra fremmede Stæder kunde for- skaffes, men og for billige Priser sælges». Nu er den danske Glasindustri inde paa Datidens sædvanlige Spor. Forinden jeg slutter, vil det formentlig være paa sin Plads her at hidsætte nogle Oplysninger om den ovenfor nævnte Hof-G uld smed de Moor, som det kunde synes be- synderligt at sætte i Spidsen for en Spejlglasfabrik. Han var imidlertid langtfra udelukkende Guldsmed. Under 22 Marts 1687 havde han faaet 12 Aars Eneret til her at for- færdige «allehaande rare Meubler oc Galanterier, som ellers fra fremmede stæder pleyer at forskrives»1), og gjennem- gaar man Rækken af de Gjenstande, han saaledes fik Eneret til at forfærdige, vil man se, at han maa have forstaaet sig paa Mangt og Meget; Enerøtten omfattede: «alle Slags Spejle, Gupridons, Borde, Lyse-Croner oc Armer samtGeron- cloller, Sengestæder, Løybenche, Rammer til Sppjle oc Skille- rier, Contorer oc allehaande Skriver-toig, Tabletter, Biassiers, Brand Ror med gandske Garniteurs til Skaarsteeno [o: Ka- miner] oc andet deslige Arbeider udi træ, Kobber oc Mes- sing, Guld eller Self-. Allerede før Bevillingen havde de Moor begyndt sin store Virksomhed, der nu yderligere beskyttedes derved, at Indførslen af saadanne Gjenstande, som han for- færdigede, blev forbudt, og at han fik Ret til at have Ud- salg «j en Oben boed, som hand paa Amager torf eller et andet beqvemt sted maa lade opsette». I denne Bod solgte han ogsaa fremmede Træsorter til Byens Snedkere. Man vil altsaa se, at de Moor virkelig maa have været en habil Mand, og fra den Virksomhed, han drev, til Spejlmanufak- i) Sj. Rog. XXXV, Fol. 94; Sj. Tegn. XLVI, Fol. 130, 151.