Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

517 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 85 «fra første Haand lade komme og derefter sælge og fal- hoide alle Slags Bøhmiske og Tydske Glasz». Denne sidste Bevilling er imidlertid ganske mærkelig, fordi den viser, at Landet næsten oversvommedes af Glaskræmmere. Det hedrter i den, at Walters Tilladelse til at sælge Glas ikke skal hindre Trondhjems virkelige Borgere i ogsaa at ove aaadan Handel, «saasom Vores allernaadigste Intention og Villie alleene ør, at de fremmede, som for en kort tid ind- komme og i Landet med disze Vahrer omløbe og sig med fortienisten stiaxen bortbegiver, saadandt gandske kunde formeenes og forbydes»1). Nu var Glas en almindelig Brugsartikel, og spørge vi til Slutning, hvorfra Danmark fik denne Artikel, da bliver Svaret: fra Tyskland, hvad man bl. A. kan se deraf, at da den 1726 brændte Viborg Domkirke paany opbygges, er der kun Tale om til dens Vinduer at bruge dybekker eller mechlenborgsk Glas»2). Da de forenede Kongeriger fik Glasværkerne i Norge, søgte (legeringen paa forskjellig Maade at fremme deres Afsæt- ning. 1749 paalægges det Glaskræmmerne Latinus og Schierer, der fik Tilladelse til «i Helsingør saavelsom andre Stæder udi Sjællands Stift at omgaa«, at de skulle fagø deres Varer «af det norske Glas»3). Ved Plakaterne af 2 Avgust 1756 og 15 Marts 1757 forhøjedes Indførsels- tolden paa fremmed Glas, og ved Forordningen af 25 Marts 1760 forbødes endelig alle fremmede Glassorters Indførsel i Danmark og Norge, saasom «de udi Vort Rige Norge op- *) Sj. Reg. LII, Fol. 798; LIX, Fol. 477, 478; Sj. Tegn. T.XXTV Fol. 50-51; LXXVI, Fol. 381—382; Rentek. Ark. Kom. Koli. Priv. Prot. 1747—1755, S. 820-821; Rentek. Eesol. Prot. 1759, Nr. 6 (Resol. af 3 Januar 1759). s) Saml. t. jysk Hist, og Topogr. Ill, 8. 288, 290. 3) Sj. Tegn. LXXVI, Fol. 881-382. 7