Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

 84 C. Nyrop. 516 steder, hvor der er overflødig af Skov»x). Heller ikke dette Forslag kom imidlertid udover Papiret. Det er i Norge og ikke i Danmark, at de Anlæg, som førte til en virkelig Glasindustri, skulle søges. 1 Begyndelsen af det 17de Aar- hundrede er der Tale om et Glasbrænderis Anlæg ved Sta- vanger, 1690 tillades det Kunckel at anlægge Glashytter i Norge, 1707 udtaler Kommercekollegiet, at det er i Norge, at de forenede Kongerigers Glasværker skulle anlægges, men først omtrent 1750 opstaa de norske Glasfabriker, som kunne forfølges til Nutiden 2). 1825 opstaar Danmarks i lang Tid eneste Glasværk, Holmegaard ved Næstved3). Da Danmark saaledes først meget sent faar en inden- landsk Glastilvirkning, er det naturligt, at her navnlig ned i det 18de Aarhundrede findes en stadig voxende Skare Glaskræmmere. Den 25 Avgust 1727 udstødes Breve til Jeremias Ansorg, Hans Henrik Meer og Georg Vetter om, at de, naar de have lost Borgerskab, maa nedsætte sig i Kjobenhavn og sælge alle Slags bemiske skaarne og uskaarne Glas uformente af Urtekræmmerlavet. Om disse samt Frantz Ventzel Schierer og Josef Schierer høres der nu i de føl- gende Aar. Og Glaskræmmerne holdt sig ikke til Kjøben- havn alene. F. V. Schierer træffes fra 1740 i Helsingør i Kompagni med Matheus Weidlich Latinus, og 1755 fik Hans Jorgen Walter Tilladelse til at maatte i Trondbjem 1) Eentek. Ark. Kom. Koli. dsk. Journ. F (1753—1755) Nr. 460 og 569. 2) F. Thaarup: Det dsk. Monarkis Statistik II, S. 251 flg. 3) Her ses bort fra de paa Gudumlund i Jylland og ved Kjøge lidt tidligere gjorte Førsøg (C. Nyrop: Bidr. t. d. dsk. Ind. s Hist. S. 205—6, 232, 236 flg.), ligesom fra at Aktuar Pederstamme Petersen i 1810 anlagde et Glasværk Frederiksfelt ved Ejderen mellem Rendsborg og Frederiksstad (Efterretn. f. Selsk. f. indeni. Kunstfl., II, S. 134, 232, 659-661).