Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

515 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 83 landske Industri — paa Papiret; i Virkeligheden udrettedes der ikke meget. I den ovennævnte Kommissions Erklæring af Marts 1696 udtales det da ogsaa, «at disze Nürnberger nu paa andet Aar ey haver efterlevet deris privilegium at forskaffe her ind i Landet manufacturer oc Handverksfolk». Kommissionen mente derfor, at Privilegiet maatte være forbrudt, men, som ovenfor nævnt, synes det ikke at være blevet kasseret. Det blev ikke Niirnbergernes Handel men Spejlmanufakturet, som maatte ophøre, og hermed have vi naaet til Ende med de Forsøg paa dansk Glasfabrikation, som her skulde omtales. Det førte ikke til Noget, at en de St. Pierre — mulig- vis den Samme, som allerede ovenfor er nævnt — 1707 i en Skrivelse fra Kassel tilbyder at ville etablere et Glas- manufaktur her i Landet. Han oplyste, «at hand derudj har giort begyndelsze i Brandenbourg og siden til Mayntz og nu er libre og hafver hos sig nogle af de beste Frandsche Mestere i den Kunst», men Kommercekollegiet blev ham ikke derfor gunstigt. Det troede ikke, at Folk vilde tegne sig som Interessenter i et saadant Værk, de vare bievne kloge af Skade, og forøvrigt mente det, at et Glasværk «ved Brendeweeds Dyrhed og mangel heller schulde etableris i Norge end her, roed mindre Entrepreneurene paatog sig dertil at bruge Steen-Kull og fremmed Brendewed» x). Den her udtalte Tanke kommer utvivlsomt frem i det Forslag, en Kancelliraad Classen (Clausen) fremsætter i 1754. Han vil anlægge et Glaspusten i Kjøbenhavn for grønt, fint samt Krystalglas, men det skal være «af en ganske anden opfinding end de, som almindeligen bruges paa saadanne ’) Sj. Tegn. LVI, Fol. 261; Geh. Ark. Aflever, fra Dsk Kancelli Skab XV, Pakke 186.