Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

82 C. Nyrop. 514 Unseren Untersaszen sonst gedienet»*). Naturligvis fik de forskjellige Toldbegunstigelser o. lign., og i Stormgaden paa Salen «i Bygmesters Gaard»2) indrettede de «en offentlig og Publiq Krambod», hvor Handelen synes at have gaaet strygende. De solgte bl. A. Spejle, og det varede derfor ikke længe, før Spejlmanufakturet og de Moor klagede. I denne Anledning nedsatte Regeringen i Marts 1696 en Kommission til at undersøge Forholdet, og under 26 s. M. erklærede den, at Nürnbergernes Privilegium stred ikke alene imod det Spejlmanufakturet tidligere givne Privilegium men ogsaa imod en stor Del Lavs Privilegier. Særlig om Spejlmanufakturet hedder det, at hvis Nürnbergerne ved- bleve, maatte det, «hvorved saa mange Familier under- holdis», gaa til Grunde. Nu blev der indhentet Erklæ- ringer fra Urte- og Isenkræmmerlavet, fra Bundtmager- og Guldsmedlavet samt fra Kræmmerkompagniet, og selv- følgelig raabte de alle højt mod Nürnbergerne, men anden Ende synes Sagen ikke at have faaet, og Spejlmanufakturet paa Kristianshavn nedlagdes 1). Hoffet og Publikum i det Hele greb med Begjærlighed efter Nürnbergernes Varer, og man fristes let til at antage, at den i disses Privilegium indsatte Passus om, at de skulde være opmærksomme paa at fremme den danske Industri3), mere er der for en Forms Skyld end af nogen anden Grund. Kristian V’s Regering gjorde saa uhyre meget for den inden- ’) Geh. Ark. Aflev. fra Dske Kancelli, Skab XV, Pakke 248 Litr. E Nr. B; Sj. Tegn. L, Fol. 37. 2) Efter Grundtaxten af 1689 havde Generalbygmester Lambert von Hagen en Gaard og Have i Stormgade (Kbhvns Dipl. III, S. 693). 3) ... mit darauf zu sehen, wodurch die Manufacturer! stets dieser öhrter mehr mögen Zunehmen, imgleichen dasz verschiedene gute Meister und Handtwercker dazu von ihnen beygebracht....