Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

513 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 81 Materiens Luttring eller til at giøre afdeelte potter, som kunde lenge imodstaa ildens heede; Saa kunde og icke ordonere de saa Kaldede Carcaiser, hvorudj Materien til- bereedes, icke heller Vidste at hærde Glasene, hvorover der var stor forliis». De her nævnte tekniske Udtryk tyde med Bestemthed paa, at her gjordes Forsøg paa at støbe Spejle, og Sagens videre Udvikling bekræfter det. Det var ikke i Tyskland, man søgte Hjælp, men i Frankrig. de Moor tabte, som det hedder, alt Haab om at «kon- tinuere» Værket, men da der «arriverede her fra Sværrig een, som kunde præparere Materien, Kaldet St. Pierre», be- sluttede han at sende ham til Frankrig «for at udlocke de nødige ouvriers», hvilket ogsaa, skjøndt med Livsfare, lykkedes. St. Pierre fik to Arbejdere med sig fra Glasfabriken Cher- bourg ved Rouen, men det er et Sporgsmaal, om de nogen- sinde kom hertil. I Mellemtiden blev nemlig de Moor saa forbitret over et nogle Nürnbergere givet Privilegium, der formentlig var i Strid med Glasmanufakturets, at han med personligt Tab for sig udbetalte dettes Interessenter deres Kapitaler, nedlagde det og rejste til Brandenburg, hvor han skal have «vel reusserit»x). Den ved Hove herskende dæmpede Interesse for Glas- fabrikationens Udvikling her i Landet synes ved denne Lej- lighed at have givet sig et kraftigt Udtryk. To Nürn- bergere Johan Ludvig Hagendorn og Leonhard Ebermeyer fik under 24de December 1694 et udstrakt Privilegium til en gros at indføre «solche wahren, die hie bey Unserem Hoffe nach und nach könten von nöhten seyn, oder womit >) Geh. Ark. Aflever, fra Dsk. Kancelli, Skab XV, Pakke 186. Han skal have etableret ot Glasværk i Neustadt i Brandenburg (1). L. Clément: Notice sur l’église reforméo do Copenhague, S. 49).